Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvo CE øger størrelsen og sortimentet af sine hybridmaskiner med en ny blid kæmpe

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) lancerer sin største model til dato i det fortsat voksende hybridsortiment, hvilket er med til at øge brændstofeffektiviteten med op til 17%.

EC380E Hybrid

Med lige så stor en kraft som deres modstykker, der ikke er hybridmodeller, har 38-tons serien af EC380E Hybrid ekstra fordel af at være et mere miljøvenligt valg, der giver en reduktion af CO2-udledninger på op til 15%. Med den enestående Volvo-hydraulikhybridteknologi er denne hårdtarbejdende model det perfekte valg for kunder, der vil spare brændstof, sænke udledningerne og øge rentabiliteten af deres virksomhed.

Denne nytilkomne er nu den største hybridgravemaskine i serien og er bygget på et solidt fundament. Afsløringen af den revolutionerende EC300E Hybrid tilbage i 2019, der dengang blev hyldet for at flytte grænserne for effektivitet, mens den bibeholdt kraften og produktiviteten, var kun et første lille tegn på, hvad Volvo CE's hybridteknologi kunne opnå. Siden lanceringen har den vist sig som en pålidelig partner på arbejdspladsen og er for nylig blevet opgraderet med en spritny transmission og er blevet suppleret af to nye hybridmaskiner i serien – EC250E Hybrid i 25-tons klassen og EC350E Hybrid i 35-tons klassen.

Kangwook Kim, global produktchef, siger: "Da vi lancerede EC300E Hybrid for to år siden, vidste vi, at det kun var starten på vores hybrideventyr. Vores enestående hybridhydraulikteknologi har vist, at den har potentiale til at fungere på tværs af et udvalg af gravemaskiner, uanset størrelse, og vi vil fortsætte med at udvide vores udbud for at kunne levere de mest effektive, fleksible og miljøvenlige løsninger til vores kunder".

 

Hver enkelt maskine i hybridsortimentet anvender Volvos enestående hydraulikhybridteknologi, der høster "gratis" energi, som genereres af den nedadgående bevægelse af gravemaskinens bom. Bommens kraftige og regelmæssige nedadgående bevægelser oplader en hydraulisk akkumulator, som derpå lagrer og leverer energi efter behov til at drive den hydrauliske hjælpemotor, der hjælper med at drive motorsystemet. Hybridmodellerne går ikke på kompromis med færdighederne, og disse gravemaskiner har samme høje styrbarhed og ydeevne som ikke-hybrid-maskinerne.

Den største forskel mellem Volvo CE's hybridkoncept og konkurrenternes er, at det udnytter bommens lodrette bevægelser til at generere gratis energi. Andre systemer udnytter typisk drejebevægelsen og genererer energi på den måde. Med Volvo CE er kunderne sikre på at generere energien i en typisk læssecyklus, som i virkeligheden er, hvordan systemet kan optimere arbejdsgangen.

Den omkostningseffektive og pålidelige hybridløsning er nem at vedligeholde og består af en håndfuld tilføjelseskomponenter, hvilket betyder ingen afbrydelser eller komplikationer for, hvordan de højtydende gravemaskiner i 38-tons klassen fungerer.

Med denne nyeste maskine i hybridserien er Volvo CE engageret i en mere bæredygtig drift og et reduceret miljøaftryk.

Nøglespecifikationer

Hovedspecifikationer  Enhed  EC380E Hybrid
Driftsvægt kg 37.800 - 43.000
lb 83.335 - 94.799
Bruttoeffekt kW 230
hk 308
. . . ved motoromdrejningstal o/min.  1700
Skovlkapacitet m3  0.83 - 2.53
 yd3  1.09 - 3.31
Løftekapacitet, langs undervogn kg 15.940
lb 35.142
... ved rækkevidde / højde  m 6,0 / 1,5 
ft  19.7 / 4.9
Maks. graverækkevidde mm  10 545
 ft - in  34'7"
Maks. gravedybde mm  6 785
ft in  22'3"
Brydekraft, SAE J1179 (Normal) kN 198
lbf 44.512
Brydekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN 215
lbf 48.334
Rivekraft, SAE J1179 (Normal) kN  196
lbf -
Rivekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN  213
lbf 47.862
Totalbredde mm 3.540
ft in 11'7"
Svingradius bagtil mm  3600
ft in 11'10"

 

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com