Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

En opgraderet Dig Assist-serie af apps sætter standarden for udgravningspræcision

Dig Assist-redskabsserien fra Volvo CE har bevist, at den er i stand til at levere nøjagtig udgravning på en brøkdel af den normale tid. Dig Assist er nu opgraderet til at omfatte en mængde nye funktioner og har dermed endnu en gang hævet niveauet ved at optimere produktivitet, effektivitet og sikkerhed under gravearbejde.

volvo dig assist

Betjening af maskinen vil altid være en opgave for fagfolk, men det er ingen skade til at forbedre ydelsen for selv dine bedste operatører. Dig Assist fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE) lukker op for en gravemaskines fulde produktivitetspotentiale. Ved hjælp af Volvo Co-Pilot-tabletten i førerhuset kan operatøren hurtigt og uafhængigt håndtere alle graveopgaver med legende lethed – hvad enten den forhåndenværende opgave består i at planere områder, grave grøfter, gradere hældninger eller oprette stedprofiler. Der er også et vigtigt sikkerheds- og bekvemmelighedselement, eftersom Dig Assist eliminerer behovet for at opmærke et sted manuelt og kontrollere dybder og hældningsgrader.

Den fulde visning: maskinstyring

Dig Assist kan leveres med 2D, In-Field Design og 3D-redskaber, som giver operatøren en detaljeret udgravningsplan fra komforten inden i førerhuset.

Den velkendte 2D-app er beregnet til underlagsplanering og profilering af hældninger. Denne option benytter realtidsdata til tydeligt at vise operatøren, når måldybde eller hældningsvinkler er blevet opnået.

Dig Assist

In-Field Design gør kort proces med tidsrøvende opgaver, så operatøren kan gå fra en papirtegning til en digital udgravningsmodel på få minutter. Optionen bruger GNSS- og RTK-navigationsteknologi til at give nøjagtighed på centimeterniveau for opgaver som f.eks. grøftegravning. Jobdata kan også lagres i Volvo Co-Pilot, så opgaven kan hentes senere hen, hvis det bliver nødvendigt.

volvo dig assist

3D-optionen er det ideelle valg til komplekse og mere omfattende infrastrukturprojekter. Topcon 3D-MC og Trimble Earthworks for Dig Assist har fuld tredimensionel funktionalitet og gør det muligt at uploade designs direkte til Volvo Co-Pilot – denne mulighed for at tilbyde begge løsninger er unik for Volvo. Du skal blot importere en projektfil og gå i gang.

volvo dig assist

Volvo Active Control: en steer-by-wire-succes

Udfør den samme opgave dag efter dag, og opnå de samme ensartede resultater med Volvo Active Control. Dette maskinstyringssystem blev for første gang introduceret i 2019, og det leder operatøren gennem funktionerne til automatisering af graveprocessen med perfekte resultater op til 45 % hurtigere end traditionel planering. Endnu en gang betjenes dette via det 10-tommers Volvo Co-Pilot-display i førerhuset. Volvo Active Control er en ledningsstyret løsning kombineret med Volvos nye elektrohydrauliske styresystem og Dig Assist-softwareplatformen.

Volvo Active Control

Volvo Active Control

Planeringsarbejdet bliver meget nemmere takket være appens halvautomatiske planeringsfunktioner. Når de nødvendige parametre for opgaven er blevet indtastet i systemet, justerer gravemaskinen automatisk bommen, skovlbevægelserne, skovlens tiltvinkel og dybden for at udføre præcise udgravninger, som følger den ønskede form og giver den helt rigtige graderingsvinkel – og nu er det også kompatibelt med 3D (Topcon). Under brug af afgrænsningspakken kan operatøren også automatisk stoppe svingbevægelsen ved en indstillet vinkel for at hjælpe med gravning og læsning af lastbiler. Og hvis arbejdet foregår i snævre omgivelser, kan operatøren indstille hævning af bom og skovl samt svingning for at undgå forhindringer i siden eller ovenover.

Ny On-Board-vejning

Når det gælder læsning af den optimale mængde materiale, kommer du ikke langt med intuition. Volvo CE's dynamiske lastvejningssystem – On Board-vejning – giver information om skovllasten i realtid, så operatøren kan ramme målet hver eneste gang. Systemet forebygger overbelastning og underbelastning og sikrer, at hver lastbil overholder lovkravene til vejkørsel og alligevel stadig udnytter sin kapacitet fuldt ud. Operatøren kan opsætte mål, herunder en triptæller-målbelastning eller en ønsket målbelastning for en lastbil. Samtidig leverer funktioner som vægttara, oplåsning af aktuel last og tilsidesættelse af seneste skovllæs optimal nøjagtighed. Og med lastområdevælgeren kan operatøren angive positionen af læsseområdet – det hjælper med at forebygge fejlslagne eller fejlagtigt tilføjede skovllæs. Systemet vil også tælle alle skovle, der aflæsses i den foruddefinerede læssezone.

Dig Assist

En anden spændende udbygning af Dig Assist-pakken, som snart kommer, er tilføjelsen af On Board-vejningsfunktioner, som er specielt tilpasset til læsning af lastbiler. Med Truck Mode kan operatøren definere arbejdsordret på forhånd baseret på kundeprojekter eller -opgaver, oprette lister med forskellige materialetyper og indstille lastbilspecifikke mål for almindeligt anvendte lastbiler.

Dig Assist

Praktiske forudsætninger

Volvo Co-Pilot er installeret på forhånd med apps beregnet til at gøre operatørens liv nemmere. Vejrudsigt, Regnemaskine og Noter er nye apps, der fungerer på samme måde som på en smartphone. Dig Assist er også kompatibel med en række intelligente værktøjer, som hjælper med at få endnu mere ud af gravemaskinen, f.eks. Volvo Smart View, som giver operatøren kameravisning 360° rundt fra fugleperspektiv. Billedet kan vises på Volvo Co-pilot-tabletten eller på maskinens skærm. Desuden kan Dig Assist bruges sammen med mange forskellige redskaber, inklusive tiltrotatorer, vipbare skovle og lynkoblinger, som alle sammen nemt kan indbygges i redskaberne.

Som et fuldt integreret og fabriksmonteret Volvo-system understøttes alle komponenter og al hardware og software i Dig Assist af Volvo-forhandlere. Og ikke blot det, men Dig Assist kan opdateres til de nyeste softwareversioner uden indgreb af serviceteknikeren i forhandlervirksomheden, takket være den nye trådløse opdateringsfunktion, fuldstændig ligesom en mobiltelefon. Den nye version muliggør fjernsupport direkte fra førerhuset takket være hjælp-knappen på Volvo Co-Pilot.

Dig Assist

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com