Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Rapporten indeholder hemmelighederne bag højere maskineffektivitet

Med den seneste tilføjelse til Volvo Construction Equipments Insight Reports vil kunderne få viden til bedre at kunne styre deres flåde og booste effektiviteten på arbejdsstedet.

Volvo Services Insight Reports

Volvo Construction Equipment maksimerer fortsat kundernes effektivitet på arbejdsstedet med lanceringen af Productivity Report, en ny flådeanalysetjeneste til produktionsovervågning og opnåelse af lavere omkostninger pr. ton.

Telematikdata kan være en effektiv måde til at forbedre effektiviteten og driftstiden for din flåde, men for mange data kan forhindre dig i at finde frem til de virkelig relevante oplysninger. Volvo ACTIVE CARE Report og Summary Report, der blev lanceret i 2018, indgår i Fuel Efficiency Report, der blev lanceret i 2016, og styrker virksomhedens bestræbelser på at hjælpe kunderne med at administrere deres driftsomkostninger mere effektivt. Med tilføjelsen af en ny Productivity Report har Volvo CE samlet alle fire værktøjer i en fællespakke - kaldet Insight Reports. Kunderne kan vælge mellem mange forskellige analyser for at tilpasse rapporterne til deres individuelle forretningsstruktur og dermed øge rentabiliteten.

Med telematiske data, der overføres fra maskinerne, viser Insight Reports tydeligt forbedringsområder. CareTrack telematiksystemet kompilerer automatisk tusindvis af maskindatapunkter til færdige rapporter, som herefter sendes til kunden hver uge eller måned. Når der indsamles detaljerede data, som præsenteres i et letforståeligt format, bruger kunderne mindre tid på at gennemgå komplekse maskinoplysninger og kan fokusere mere på driften. Ved hjælp af indsigt og maskindata får kunderne mulighed for bedre at forstå, hvordan deres maskiner anvendes, så de kan træffe velinformerede beslutninger, der forbedrer den samlede rentabilitet.

Volvo Services Insight Reports

Valg af den rette rapport

Den nye Productivity Report viser, hvor mange tons materiale der håndteres eller flyttes, så kunderne kan styre driftsomkostningerne og være bedre informeret ved kontraktudbud. Med rapporten, som fås til Volvos rammestyrede dumpere og læssemaskiner udstyret med On-Board Weighing, er det nemt at måle produktionen og tage de nødvendige skridt til at sænke omkostningerne pr. ton. Rapporten kombinerer data om produktivitet og brændstofforbrug, så det er nemt at måle effektiviteten på basis af informationer om samlet antal tons håndteret pr. liter, brændstofomkostninger pr. ton eller udnyttelse af nyttelast.

Volvo ACTIVE CARE Report viser maskinens tilstand og er beregnet til at begrænse ikke-planlagt nedetid og reparationsomkostninger. Den indeholder data som tekniske alarmer og advarsler om betjeningsadfærd og anbefaler handlinger, der begrænser unødvendig belastning af maskinen. Ved at analysere forkert brug af maskinerne kan kunderne diagnosticere problemer på et tidligt tidspunkt og foretage korrigerende foranstaltninger for at beskytte deres flåde. Med de rette diagnostiske oplysninger, der leveres i indbakken hver uge, har kunderne nu nøglen til at forbedre driftspraksis og undgå dyre og tidskrævende konsekvenser af driftsfejl.

Fuel Efficiency Report skal hjælpe kunderne med at reducere brændstofforbruget - den højeste driftsomkostningsfaktor - og giver et holistisk billede af flådens effektivitet. Rapporten viser, hvilke maskiner der ikke anvendes som påtænkt og enheder, der kan medføre unødvendige brændstofudgifter. Rapporten anvendes også til at følge status for forretningsmål med op til otte KPI'er alt efter den individuelle forretningsstruktur og kan omfatte budgetterede brændstofudgifter for at forudsige potentielle omkostninger og besparelser.

Nøgleinformationer relateret til flådens tilstand, brændstofeffektivitet og produktivitet præsenteres i Summary Report for at give kunderne et overblik og definere tendenser. Eventuelle problemer, der kræver handling, markeres, så kunderne kan tilpasse deres driftspraksis, implementere nye måder at arbejde på og løse problemer, før der opstår nedetid.

Insight Reports giver kunderne mulighed for at forbedre driftstid, brændstofeffektivitet og produktivitet for deres Volvo-maskiner. Dataene kan også vises i Excel- og CSV-format, så de kan eksporteres til yderligere analyse.

Non-stop support

Med en række konsulenttjenester, herunder brændstofrådgivning og operatøruddannelse, kan kunderne få ekspertrådgivning fra deres Volvo-forhandler og udarbejde en plan for at øge effektiviteten på arbejdsstedet.