Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Nyt program sætter lastbilerne på kortet

Den seneste opdatering i en serie programmer, der tilbydes til Volvo Co-Pilot, Haul Assist indeholder nu et sporingskort i realtid, der er med til at forbedre lastbilsflådens trafikstrøm på stedet sammen med den effektivitetsfremmende vejefunktion On-Board Weighing.

Volvo Haul Assist Map

Kort hjælper med så meget mere end at lede dig til destinationsstedet. Den nye kortfunktion i Volvos opdaterede Haul Assist-program giver nu operatørerne mulighed for at overvåge lastbilstrafikken rundt om stedet og proaktivt tilpasse kørslen i henhold til trafikforholdene, især omkring læsse- og aflæsningsområder.

Se rundt om hjørner

Det prisbelønnede program i lastbilen med en 10" højopløsnings berøringsskærm betjenes via Volvo Co-Pilot. Med Haul Assists kortfunktionalitet kan operatørerne både se deres egen position og andre lastbilers position, hvis disse er udstyret med samme teknologi. Denne viden er nyttig på steder med begrænset udsyn, så operatørerne kan se, hvor andre lastbiler kører og derved begrænse potentielt farlige situationer. Når operatørerne kan overvåge trafikstrømmen, er det under alle omstændigheder med til at foregribe det optimale ankomsttidspunkt til læsnings- og aflæsningsområder, så kødannelse og ventetid undgås, og så den samlede effektivitet på stedet forbedres.

Volvo Haul Assist Map

Holde kontakten

Programmet fungerer ved hjælp af lastbilens indbyggede GPS-funktion til positioneringsformål og kombinerer den med en digital forbindelse via Volvo Co-Pilot, så der kan kommunikeres med andre maskiner. Systemet registrerer også, hvor hurtigt lastbilen kører og udsender en advarsel for at minde operatørerne om at holde en sikker arbejdshastighed.

Kortfunktionen kan plotte transportveje og foretrukne ruter for at hjælpe operatørerne med at navigere rundt på stedet. Det kan fremhæve, når lastbilen nærmer sig en foruddefineret del af en smal vej eller en vej med en enkelt kørebane og visualisere møde/passageområder. Kortet kan også fremhæve eventuelle referencepunkter eller betydningsfulde områder på stedet.

On-Board-vejning

Læsnings- og aflæsningsområder kan visualiseres på kortet og også aktivere visse underfunktioner, såsom aktivering af informationer om vejefunktionen On-Board Weighing. On-Board Weighing er med til at optimere transportcyklussen ved at sikre, at alle lastbiler kører med korrekt nyttelast. Med det meget præcise system undgår man underbelastning, så produktiviteten forbedres, og overbelastning der øger slitage på maskinen og brændstofforbruget.

Volvo Haul Assist Map

Systemet overvåger mængden af materiale, der flyttes, og sender nyttige data og en oversigt over produktiviteten for hver lastbil i realtid. Det kan være med til at overvåge produktionen i forhold til målsætninger for hvert projekt. Tilføjelsen af kortfunktionen forbedrer vejefunktionen On-Board Weighing endnu mere, så det er muligt at inkludere GPS-koordinatdata i sine rapporter og derved måle det materiale, der flyttes fra og til forskellige koordinater.

Data bliver til informationer

Haul Assists evne til at indsamle og lagre detaljerede produktionsinformationer i Volvo Co-Pilot giver et reelt boost til operationens effektivitet. Dataene kan eksporteres gennem luften til en cloud-portal eller med en USB-lagerenhed og bruges til at oprette en rapport, enten manuelt eller automatisk - dagligt eller ugentligt.

Volvo Haul Assist Map

Volvo Co-Pilot - programVolvo Haul Assist Map

Volvo Co Pilot er baseret på operativsystemet Android og udviklet på en måde, der gør funktionen nem at skalere, efterhånden som der kommer softwareopdateringer, yderligere funktioner og nye programmer. Systemet er 3G-kompatibelt, og når det er udstyret med et SIM-kort, kan det automatisk og trådløst modtage softwareopdateringer, uden at ejeren eller operatøren skal foretage sig noget.

Volvo Co-Pilot bruges til Haul Assist og flere andre programmer, herunder Load Assist, et komplet lastvejningsstyresystem til Volvo-læssemaskiner og Volvo Intelligent Compaction-systemet, Compact Assist med Density Direct™, som er branchens første og eneste asfaltdensitetsberegningsværktøj, der fungerer i realtid og udelukkende fås til Volvo asfaltkomprimeringsmaskiner.