Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Fremtiden starter tidligt

Volvo er partnere med legetøjsproducenten BRIO for at inspirere vordende ingeniører.

Volvo Construction Equipment og den svenske legetøjsfabrikant BRIO AB har slået sig sammen og lanceret en serie af byggelegetøj i træ for at vække fantasien hos fremtidens bygningsingeniører.

Den nye serie er et byggesystem, der omfatter en læssemaskine, dumper og gravemaskine – alle udformet i tæt samarbejde med Volvo CE, for at sikre, at de nøje ligner virkelige maskiner og og de har alle Volvo CE’s ikoniske gule farve.

Hensigten med det konstruktive samarbejde er at inspirere den alleryngste generation af måske kommende ingeniører, børn fra tre år og op.

Entreprenørmaskiner er ofte populære blandt børn i kraft af deres størrelse, stærke farver og det spændende og vigtige arbejde, de udfører. Garvehuller, løfte og transportere tunge ting og være med til at bygge den verden, vi lever i.

Alle tre legetøjsmaskiner er bygget i FSC-certificeret bøgetræ og kvalitetsplast med brugervenligt værktøj, og de er alle velegnet til at lege med for små hænder. De er smukt udført og har ligesom BRIOs øvrige trælegetøj, potentiale til at blive arvestykker som kan glæde kommende generationer. Og fordi sikkerhed er en af Volvo CE’s kerneværdier, sidder der et batteridrevet orange advarselslys oven på alle maskiner som dem, der sidder på en ægte Volvo CE maskine.

De gedigne legetøjsmaskiner er i butikkerne hen over efteråret, så mon ikke mange små Volvo-maskiner finder vej til under årets juletræ?