+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os REVY Revy nr 2 2026 Volvo ECR90
Revy nr. 2 2026
Ny Volvo ECR90

9 tons kompakt gravemaskine med stor ydeevne er netop lanceret i Danmark.

Volvo Construction Equipment lancerer den nye kompakte gravemaskine ECR90, som afløser den tidligere ECR88. Den nye model er udviklet med fokus på lave ejeromkostninger, høj produktivitet og bedre førerkomfort.

ECR90 er en 9-tons gravemaskine med kort svingradius, hvilket gør den ideel til arbejde på trange og begrænsede arbejdspladser. Samtidig leverer den en ydeevne, som normalt kun findes i større maskiner.

Forbedringerne er markante
Sammenlignet med forgængeren byder ECR90 blandt andet på 28 % mere motoreffekt, 15 % højere hydraulikflow og forbedrede grave-, løfte- og svingegenskaber. Det ekstra hydraulikflow giver mere kraft og præcision ved brug af forskellige redskaber og gør maskinen endnu mere alsidig.
Maskinen er desuden klargjort til tilt rotator, som kan fabriksmonteres. Med 360 graders rotation og 45 graders tilt af redskabet kan føreren udføre mere komplekse opgaver uden at flytte maskinen. Det sparer både tid og brændstof.

Mere driftstid og nemmere vedligeholdelse
Volvo CE har lagt stor vægt på at reducere driftsstop og øge oppetiden. Alle servicepunkter er samlet under en bredt åbnende motorhjelm og kan nås fra jordniveau, hvilket gør den daglige vedligeholdelse både nemmere og sikrere.

Serviceintervallerne er samtidig blevet længere. DPF-filteret skal nu først renses efter 8.000 timer, mens hydraulikreturfilteret kun skal skiftes hver 1.500 timer. Også intervallerne for olie- og filterskift er forlænget, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne.

Brændstoftanken er øget til 130 liter, hvilket giver længere arbejdstid mellem optankningerne og færre afbrydelser i arbejdsdagen.

Intelligent overvågning og fremtidssikret teknologi
ECR90 kan udstyres med Volvo CareTrack-telematik, som gør det muligt at overvåge maskinens drift og planlægge vedligeholdelse. Med Active Care kan Volvo Uptime Center overvåge maskinen døgnet rundt og informere om eventuelle behov for forebyggende service.

Maskinen er desuden bygget på en ny elektronisk platform, som gør det nemt at integrere fremtidige softwareopdateringer og nye digitale funktioner. Det sikrer, at maskinen kan følge med den teknologiske udvikling i mange år frem.

Nyt og komfortabelt førermiljø
Førerkomforten er markant forbedret i den nye ECR90. Førerhuset er blevet 30 % større og giver mere plads, bedre benkomfort og flere opbevaringsmuligheder. Blandt andet findes der kopholder, dokumentholder, telefonholder og handskerum.

Et nyt 8-tommer højopløselig touchscreen-display gør det nemt at styre maskinens funktioner. Herfra kan føreren blandt andet vælge redskaber, se billeder fra bag- og sidekameraer, justere serviceindstillinger og tilslutte sin mobiltelefon via Bluetooth.

Den nye stol har bredere og justerbare armlæn, mens en vipbar venstre konsol gør ind- og udstigning lettere. Der er også mulighed for luftaffjedring og integreret varme- eller kølefunktion i stolen.
Klimaanlægget er forbedret med 18 % højere kapacitet, så føreren kan arbejde komfortabelt i både varme og kolde omgivelser.

Klar til krævende opgaver

Med stærkere motor, forbedret hydraulik, længere serviceintervaller og et helt nyt førermiljø er Volvo ECR90 udviklet til at levere høj produktivitet og maksimal driftstid. Kombinationen af kompakte mål, høj ydeevne og moderne teknologi gør den velegnet til opgaver inden for byggeri, forsyning, landbrug, landskabspleje og mange andre arbejdsområder.

Stor ydeevne i en lille pakke
Den 9 ton tunge ECR90 er en kraftfuld gravemaskine med kort svingradius, som er bygget til at konkurrere med større modeller — men i en størrelse, der er ideel til trange og begrænsede arbejdspladser. Sammenlignet med forgængeren ECR88 omfatter opgraderingerne:
• 28 % mere motoreffekt
• 15 % mere pumpemoment
• 13 % mere brydekraft på skovl funktion
• 11 % mere brydekraft på gravearm
• 7 % mere trækkraft på undervogn
• Et 30 % større førerhus

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Køb reservedele online Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube Nyheder Volvo REVY Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os