Volvo CE Masters går ind i den regionale finalefase og det danske team fra Taulov er i topform til konkurrencen.
Volvo Construction Equipment Masters er en global konkurrence, hvor Volvo-forhandlernes servicepersonale sætter deres tekniske ekspertise, teamwork og problemløsningsevner på prøve og også op mod hinanden i en kammeratlig dyst på et højt fagligt niveau.
Igennem de sidste tre måneder i 2025 har 10 serviceteknikere fra Volvos Entreprenørmaskiner A/S i Taulov konkurreret om de fire pladser i den europæiske finale, som afholdes midt i maj på Volvo-fabrikken i tyske Konz. Feltet var tæt og nu er det vindende hold fundet.
Klar. Parat. St…
Vi møder det kvalificerede danske team for en snak om den kommende finale. Holdet består af tre serviceteknikere og en reservedelsmand, som gennem finaleugen skal overbevise dommerne om, at det er dem der skal videre til VM senere på året. Det er reservedelsmand Henrik Lund og serviceteknikerne Christoffer Thomsen, Kenneth Lassen og Jacob Nielsen, som skal repræsentere de danske farver ved konkurrencen i Konz. Alle er erfarne specialister, hver med mere end 15 års erfaring hos Volvo Entreprenørmaskiner A/S.
Holdleder er uptime manager Jesper V. Poulsen, som skal støtte og vejlede samt være ”praktisk gris” under konkurrencen. Alle har de været med til Volvo Masters før, Jacob Nielsen med hele 5 finale deltagelser på CV’et.
Regionsfinalerne samler de stærkeste forhandlerteams fra hele verden i face-to-face udfordringer, der er designet til at teste praktiske færdigheder, samarbejde og innovation. I alt har ca. 600 hold eller 2400 personer med i de indledende runder worldwide. Det bedste danske resultat har været en 6. plads hidtil.
Jesper V. Poulsen fortæller, at margenerne mellem de forskellige hold i Danmark har været bittesmå.
”Det er virkelig små marginaler som skiller og vi kan godt sige med en vis stolthed, at vi generelt har meget dygtige folk i Danmark”.
Luskede fejl tæller også
I finalen som løber over tirsdag, onsdag og torsdag får holdene hver dag 3-4 opgaver som skal løses på tid, typisk 45 minutter pr. opgave. En testmaskine, f.eks. en gravemaskine står på et isoleret værksted og holdet skal i løbet af den korte tid fejldiagnosticere maskinen – og finde de fejl som arrangørerne har lagt ind på forhånd.
Ingen ved, hvor mange fejl der er og det kan være alle slags fejl – eller ting som ikke ligger som de skal, en lamper der er gået eller blot et lidt løsnet gelænder.
Jacob Nielsen husker fra sidste års konkurrence, ” De havde lagt et stykke gummislange under pedalerne i kabinen på en gravemaskine. Det var jo en sikkerhedsrisiko og dermed en fejl. Rimeligt lusket”, griner han.
Rundt om det arbejdende team går to fagdommere, specialister fra fabrikken i Konz, og noterer deltagernes præstationer. De bemærker sig ikke kun om teamets evne til at finde fejl, men også forhold som sikkerhed, fremgangsmåder og det indbyrdes samarbejde mellem de fire deltagere. Holdet skal selv medbringe computere og programmer til brug i fejldiagnosticeringen. Således er konkurrencen skruet sammen fifty-fifty mellem teori og praksis.
”Man tror at man har god tid når tiden starter, men de 45 minutter forsvinder bare som dug for solen”, erindrer Jacob Nielsen. Når dagens konkurrencer er overstået, er det derfor et rimeligt træt team der skal lade op til næste dag.
”Men der er heldigvis også plads til det sociale”, fortæller Kenneth Lassen”, ”og vi hygger os godt med de andre deltagerhold.”
Volvo CE har desuden arrangeret forskellige udflugtsture, som f.eks. besøg på racerbanen Nürburgring og man afholder naturligvis en fest til finaleafslutning med pokaloverrækkelse.
Teamet til årets europæiske finale er enige om, at konkurrencen som afholdes hvert andet år er med til at skærpe det faglige fokus og give læring man kan bruge i hverdagen. ” Det er sjovt og spændende – og samtidigt et motiverende afbræk som vi ser frem til at deltage i hver gang”, slutter servicetekniker Kenneth Lassen.
Volvo CE Masters
Volvo CE Masters er mere end en konkurrence og hylder menneskene bag Volvos service. Den fremhæver den dedikation, kompetence og passion, der hjælper kunder med at opnå maksimal oppetid, produktivitet og ro i sindet hver dag.
Holdene, der deltager i de regionale finaler, sigter alle mod en plads i Volvo CE Masters World Final, der finder sted i september 2026 i Eskilstuna, Sverige.
Regional finale – Europa
18.-21. maj 2026, Konz
• Kléber Malecot
• Ascendum Spanien
• Ascend Machinery SRL
• Mayers Biler og Lastbiler
• Swecon Letland SIA
• Volvo Entreprenørmaskiner A/S
• SMT Holland BV
• Volvo Maszyny Budowlane Polen
• Veltir
• Volvo CE Grand Paris
• V2V TP
• Volvo Maskin AS