Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Flyt mere til færre penge

”Med en forbedring af brændstofeffektiviteten på op til 10 % kombineret med bedre ydelse, kontrol og nemmere service er disse to opdaterede gravemaskiner de holdspillere, man har brug for i en konkurrencepræget hverdag.” 

De nye EC250E og EC300E gravemaskiner fra Volvo er robuste maskiner skabt til tunge opgaver. Disse forbedrede maskiner er spækket med den nyeste teknologi, nye og veldokumenterede funktioner, og kan selvfølgelig leveres med specialbyggede et væld af redskaber for at hjælpe med at flytte mere, til en lavere pris.

De opdaterede modeller leverer op til 10 % forbedringer i brændstofeffektivitet takket være en kombination af funktioner, som omfatter mere intelligent elektro-hydraulik, den klassiske ECO-tilstand og arbejdstilstande, som kan vælges, og endelig den nye D8M Volvo-motor. Den opgraderede motor reducerer omdrejningstallet fra 1800 ned til 1600, men giver en forøgelse af effekten på 5 %. EC300E har desuden tungere kontravægt på 700 kg – det giver større stabilitet og en forøgelse på 5 % i tværløftekapaciteten.

Maskinføreren nyder, takket være det elektriske joystick og de fuldelektriske kørepedaler, godt af bedre responstider og får hjælp til opgaven af Dig Assist-appsene styret af den 10-tommers Volvo Co-Pilot-tablet i førerhuset. Flere sofistikerede softwareprogrammer kan lægges i Co-Pilot - tablet, bl.a. Volvo Active Control, som forstærker gravenøjagtigheden ved at gøre det muligt at fuldføre opgaver 45 % hurtigere, takket være automatiserede bom- og skovlbevægelser.

Sikkerhed og god komfort
Når det drejer sig om at designe Volvo-maskiner, har sikkerhed altid været en topprioritet. Funktioner såsom nemme adgangspunkter, fastboltede skridsikre plader, håndtag med høj synlighed og rummelige, ergonomiske og støjsvaghed i Volvo Care Cab sikrer et meget højt niveau af operatørkomfort og sikkerhed. Komfort i kabinen er altid en vigtig prioritet hos Volvo. Dette understreges af en ny bom- og armtilbagespringsteknologi, som reducerer stød på maskinen, og håndtagsstyring, som gør det muligt for maskinføreren at styre maskinen ved hjælp af joystick-rullerne i stedet for pedalerne.

Tilslutning af redskaber
Det rigtige værktøj har altid været ”det halve job”. Således også med de kvalitetsredskaber, som det er muligt at tilkoble. Så får man mest muligt ud af maskinen. Alle opgaver er forskellige, men med specialbyggede redskaber, herunder skovle og trykluftshamre har man altid den perfekte løsning ved hånden. Med den nye lynkobling kan man nemt tilslutte hydraulikredskaber uden at skulle ud af førerhuset. Samtidigt gør kompatibiliteten med nogle af markedets stærkeste tilt-rotatorer at produktiviteten øges.

Problemfrit vedligehold
Den nye D8M Volvo-motor bygger på generationer af dokumenteret Volvo-motorteknologi for at levere overlegen driftssikkerhed. Servicekravene er reduceret med automatisk motorregenerering og den opdaterede hydraulik, som gør livet nemmere. Det nye hydrauliksystem har færre slanger, hvilket reducerer behovet for koblinger og øger driftssikkerheden. Tid og vedligeholdelsesomkostninger er blevet yderligere reduceret, fordi skifteintervaller for motorolie og filter er blevet fordoblet til 1.000 timer.

EC300E og EC250E kan hamle op med selv de skrappeste jobsteder. Begge har de robuste undervogne med stærke X-rammer, larvebåndsled og underruller. Styrke og holdbarhed fremmes yderligere af et forstærket skovlredskabsfæste, en ekstra kraftig overdækket overbygning og boltede slidplader, som er nemme at udskifte.

Med bedre brændstofeffektivitet, hurtigere cyklustider og et komplet sæt af funktioner, som forbedrer operatørens kontrol og ydelse, hjælper den nye og forbedrede EC300E og EC250E med at sænke driftsomkostningerne.