Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Dansk premiere på ny Volvo EC200E 

Den første udgave af Volvos nye gravemaskine på dansk grund ankom hos RK Maskinudlejning kort før årsskiftet. Den blev hurtigt sendt videre på sin første lejeperiode.
Hvis varen på hylden ikke er attraktiv, handler kun- den et andet sted. Således også i udlejningsbranchen, hvilket René Kjellerup, ejer af RK Maskinudlejning i Viborg, kender alt til.

- Jo nyere maskiner man tilbyder i udlejningsbranchen, desto bedre. Man må som udlejer ikke komme bagefter udviklingen. I disse år sker der især meget i for- hold til miljøvenlighed og reduceret brændstofforbrug, og det er min klare fornemmelse, at Volvo hele tiden er i spidsen på de områder, siger René Kjellerup.

I slutningen af december sidste år ankom hans seneste Volvo investering til adressen i Viborg i form af gravemaskinen EC200E. Den havde verdenspremiere på Bauma i april 2019, hvor René Kjellerup selv var til stede, og allerede ved første øjekast appellerede den til ham.

Den blev det første eksemplar på dansk grund, og den var dårligt nok leveret, før den blev lejet ud.

- Vi havde den hjemme i kort tid for at få bl.a. maskinstyring og firmanavn på maskinen, før den røg af sted på første lejeperiode, og den har været udlejet lige siden, siger René Kjellerup.

Servicevirksomhed fremfor alt

RK Maskinudlejning består af 15 medarbejdere, der servicerer et stort og blandet kundesegment med små og store maskiner. Tilbage i 2010 begyndte René Kjellerup at leje maskiner ud, samtidig med at han var entreprenør.

- Forklaringen var finanskrisen. I stedet for at købe maskiner selv ønskede kunder i branchen hellere at leje. Jeg byggede forretningen op stille og roligt, og i 2012 var jeg nødt til at vælge, om jeg skulle være udlejer el- ler entreprenør. Min interesse har altid været størst for maskinerne, så udlejning var det, jeg brændte mest for, forklarer han.

Han havde en kundegruppe i det store maskinsegment, og med overtagelsen af firmaet Maskinudlejning Viborg Vest ApS i 2017 fik han også de mindre maskiner i sit udlejningskatalog. I dag har han en central adresse i Viborg med kontor og stort værksted til klargø- ring, reparationer og årlige service- og sikkerhedseftersyn af sine entreprenørmaskiner.

Det er en tydelig forandring i forhold til 2015, hvor han fortsat var alene i firmaet og arbejdede dag og nat. Herfra har han taget en vigtig læring.

- Vi er som maskinudlejere en servicevirksomhed. Det lærer jeg også mine medarbejdere, og de ved, at det gør en forskel. Vi skal hænge i og gøre det bedste for vores kunder. Det er derfor, vi har eget værksted med fire montører, som også rykker ud til kunderne, hvis der opstår problemer, for vores kunder skal ikke stå og vente, fastslår han.   Enkle kriterier
Den høje standard han lægger for dagen som udlejer, afspejler sig også i hans maskininvesteringer.

- Jeg vil skyde på, at jeg køber for 8-10 mio. kr. årligt hos Volvo. Mine kriterier for en handel er, at baglandet bag produktet er i orden. Det firma, som sælger mig en maskine, skal have et set-up som gør en positiv forskel for mig og dermed også mine kunder.

- Samtidig skal det selvfølgelig være en ordentlig maskine, som er 100 procent funktionsdygtig. Desuden skal den være billig at køre med. Et lavt brændstoffor- brug er vigtig for vores kunder, forklarer René Kjellerup.

Hans første handel med Volvo var en EC210 grave- maskine i 2007, mens han var entreprenør. Siden er der kommet flere gravemaskiner, dumpere og læssemaskiner til, og alene siden december 2014 og indtil nu har han købt omkring 25 maskiner hos Volvo.

Schweizerkniv gør en forskel
At valget faldt på den nye EC200E, skyldes mere end kærlighed ved første blik.

- Vi manglede ganske enkelt en 21-22 tons maskine i vores program, og det hul har vi nu lukket. Vi har fået en kompakt maskine, som bare kører rigtig godt, og det er en rigtig fin udlejningsmaskine. Vores kunde er rigtig glad for den. Især fordi den er billigere i brændstof i forhold til, hvad de har arbejdet med før i den maskinstørrelse. Den lever helt op til vores forventninger, og det er ikke sikkert, at det bliver den eneste, vi skal have i den størrelse.

- For os som udlejer er det vigtigt, at vi har maskiner, der er en schweizerkniv i den forstand, at de kan løse mange forskellige opgaver. Det øger udlejnings- frekvensen, og det er en bedre forretning for os. Sådan en schweizerkniv har vi fået med EC200E, siger René Kjellerup.

Hos Volvo Entreprenørmaskiner har distriktschef Peter Gravesen også set frem til at få EC200E til Danmark.

- Volvo har i forvejen gravemaskinerne EC180E på cirka 18 tons og EC220E på cirka 24 tons, men vi har manglet noget imellem. Nu er den her! EC200 er en helt ny model, et funklende nyt koncept, hvor komforten er den samme som på de større maskiner og med en fornuftig brændstoføkonomi. Vi tror på, at vi har skabt en prisbillig maskine og en stærk konkurrent til andre mærker i dette segment, siger han.