Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Kunstig intelligens vinder frem i anlægsindustrien

Kunstig intelligens er et begreb, der i høj grad præger udviklingen af blandt andet entreprenørmaskiner, men navnet snyder. Det er netop ikke intelligens, men masser af data.

Kunstig intelligens omtales meget på sociale medier. Alle har en mening om, hvad det betyder for vores hverdag lige fra Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg til Teslas administrerende direktør Elon Moskus. Men hvordan vil teknologien påvirke morgendagens anlægsbranche?

Kunstig intelligens har spillet en rolle i fremtidsromaner gennem mange år, men nu er det en realitet. Det er ikke længere fremtidsmusik, men noget der hører nutiden til.

På mange måder præger kunstig intelligens allerede vores hverdag, lige fra at vi kan læse på smartphones, til at vi kan handle sikkert på nettet. For bil- og transportindustrien betyder det eksempelvis lanceringen af selvkørende lastbiler, som både vil være hurtigere og mere sikre og samtidig langt mere miljøvenlige. Opsamlingen af store mængder data og udførelsen af kunstig intelligens er også med til at øge effektiviteten, sikkerheden og kvaliteten i bygge- og anlægsbranchen.

Administrerende direktør Jens Ejsing, Volvo Entreprenørmaskiner, ser frem til nye muligheder med kunstig intelligens.
- Fremtiden – det vil sige de næste 5-10 år – vil vi se teknologiske løsninger, som kombinerer intelligens og data på en måde, som aldrig er set tidligere. Det store fremskridt vil ikke alene bestå af ny teknologi, men langt mere være domineret af, hvorledes vi samler, behandler, tolker og kombinerer alle disse massive data, som står til rådighed. Somme tider kan vi blive forskrækket over hastigheden, hvormed udviklingen sker, men her synes den kun at gå for langsomt, siger Jens Ejsing.

Hvad er så kunstig intelligens egentlig? Det er en fælles betegnelse, som bruges til at beskrive, når en maskine efterligner menneskelige sammensatte funktioner, problemløsning, læring og mønstergenkendelse. Kunstig intelligens omfatter processer med maskinlæring, hvor algoritmer bruges til at gøre det muligt for en maskine at lære af opsamlede data. Jo flere data, man blive i stand til at opsamle og bearbejde, jo bedre kan man blive til at få en maskine til at agere på ’egen hånd’.

I en tid hvor vi alle sammen er præget af stigende dataskabelse i vore omgivelser hver dag og giver det ubegrænsede muligheder for at lade maskinen tilpasse sig omgivelserne - Hvordan kan det omsættes til bygge- og anlægsbranchen? Mængden af data, som opsamles på en byggeplads, er markant stigende fra billeder taget med mobile enheder til droner, sikkerhedscensorer, maskine telematik, bygnings information modellering (BIM) og meget mere. Udfordringen er ikke at opsamle og lagre informationerne, men at få dem bearbejdet i et system, så de bliver brugbare og skaber værdi for mennesker.

Øget sikkerhed og effektivitet
De data, som opsamles, er meget præcise og hjælper entreprenørerne til at øge sikkerhed, værdi og produktivitet. Det kan eksempelvis være Smartvid.io, hvor video og fotos anvendes på en managementplatform blandt andet af entreprenørfirmaer som Skanska og Arup. Systemet kan bruges til at finkæmme et stort antal billeder og videoklip for at identificere eksempelvis sikkerhedsrisici. Det kan eksempelvis være søgning efter personer uden sikkerhedshjelm eller refleksvest. I løbet af få minutter kan der indsamles og behandles video, og informationerne kan leveres til den relevante mail, web eller anden informationskanal.

Maskinproducenter som Volvo Construction Equipment arbejder nu med teknologier, som kan øge sikkerheden for førere eller andre på bygge- og anlægspladsen. Efter lanceringen af Compact Assist i 2015 udvikles der nu på algoritmer, som registrerer og afkoder bevægelsesmønstre af specifikke objekter og giver advarsel til føreren, så risikoen for kollision reduceres.

Såvel som at øge sikkerheden kan kunstig intelligens også bruges til, at maskinerne selv kan udføre ensformige, gentagne og under tiden farlige arbejdsoperationer.

Lederen af Volvo CE’s program med kunstig intelligens, Dr. Fares Beainy, siger, at kunstig intelligens kan hjælpe uerfarne maskinførere med at gennemføre oper ationer, som det ellers kræver stor rutine af udføre. Det kan være en stor fordel i en tid, hvor det er dyrt og vanskeligt at skaffe veluddannet og dygtig arbejdskraft.

Det kan måske efterlade et indtryk af, at der skal bruges mindre arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen i fremtiden, men det viser sig typisk, at det slet ikke er så skræmmende. Autonome maskiner er en del af udviklingen, og Dr. Fares Beainy beroliger:

- Da den første hydrauliske maskine blev lanceret, havde folk den samme bekymring, men med forandring kommer også nye muligheder. Når kunstig intelligens bliver introduceret i hverdagen for alvor, vil der også opstå nye job, som skal sørge for, at bygge- og anlægspladserne fungerer på de nye betingelser, siger han.