+ 45 70 22 27 28 Change market Find en forhandler Log på Volvo
Hjem Om os Nyheder Volvo CE introducerer certificerbar indbygget vejning (Certifiable On-Board Weighing) til læssemaskiner
Pressemeddelelse

Volvo CE introducerer certificerbar indbygget vejning (Certifiable On-Board Weighing) til læssemaskiner

Volvo Construction Equipment udvider sit sortiment af intelligente maskinløsninger med lanceringen af certificerbar indbygget vejning til Volvos læssemaskiner. Den nye løsning er fuldt integreret via Load Assist og leverer Legal-for-Trade-vægtmålinger (LFT – klar til kommerciel brug), direkte fra maskinen. Det mindsker afhængigheden af eksterne brovægte og tredjepartsvejesystemer og sikrer den nøjagtighed, pålidelighed og overholdelse af lovkrav, der kræves til kommerciel brug.
ge mediaid=

Systemet supplerer det eksisterende indbyggede vejesystem fra Volvo CE, som leverer vægtdata med høj nøjagtighed med henblik på at forbedre lastoptimering og produktivitet. Certificerbar indbygget vejning er udviklet til kunder, der har brug for certificeret nøjagtighed til erhvervsmæssig brug, hvilket er særlig værdifuldt ved operationer, hvor præcision har direkte indflydelse på rentabiliteten.

Jeany Morales Ylanan, produktansvarlig for Load & Haul Assist hos Volvo Construction Equipment, forklarede: "Certificerbar indbygget vejning, som er udviklet af Volvo, leverer en nøjagtighed og pålidelighed, der opfylder kravene til certificering, og er designet til at understøtte Legal-for-Trade kravene. Systemet er fuldt integreret via Load Assist og Volvo Co-Pilot-grænsefladen og giver kunderne en problemfri løsning, der beskytter mod manipulationer og bygger på Volvos velafprøvede ekspertise inden for indbygget vejeteknologi.

Certificerbar indbygget vejning er typegodkendt af et uafhængigt notificeret organ i henhold til OIML R51 og overholder kravene i MID-direktivet (EU-direktiv 2014/32/EU), hvilket sikrer, at systemet opfylder strenge standarder for målenøjagtighed, dataintegritet og sikkerhed.

Ylanan fortsatte: "I modsætning til eksterne vejesystemer er Volvos løsning integreret direkte i maskinens digitale platform." Operatørerne kan monitorere vægten i realtid via Volvo Co-Pilot-berøringsskærmen, hvilket giver dem mulighed for at justere lasten under arbejdet uden at afbryde arbejdsgangen.

Certificeret nøjagtighed, optimeret lastning, forbedret rentabilitet

Ved hjælp af avancerede sensorer og intelligent software kompenserer systemet for maskinens bevægelser, hældning og driftsforhold for at sikre pålidelige vægtmålinger under pålæsning. Dette gør det muligt at måle den certificerede vægt direkte i læssemaskinen, hvilket reelt gør selve maskinen til vejepunktet for arbejdet.

For kunderne betyder det øget driftseffektivitet og mindre afhængighed af fast vejeinfrastruktur. Ved at optimere hver enkelt last kan operatørerne undgå både under- og overbelastning, hvilket bidrager til at reducere brændstofforbruget, minimere maskinslitage og forhindre bøder i forbindelse med transporten.

Opdelt visning af en app til vejning af last på en tablet og en Volvo-lastkvittering på en monitor

Pålidelig fakturering og digital dokumentation

Når løsningen kombineres med Volvos læsseseddel (Load Ticket), kan de certificerede vægtdata dokumenteres digitalt og overføres til kontorsystemer med henblik på rapportering og fakturering. Dette giver kunderne mulighed for at udarbejde pålidelig dokumentation for laster og fakturaer direkte fra maskinen, hvilket forbedrer sporbarheden og forenkler de administrative arbejdsgange.

Lettilgængeligt

Certificerbar indbygget vejning er tilgængelig på udvalgte Volvo-læssemaskiner, som er udstyret med Volvo Co-Pilot 2.0 og Volvo Load Assist On-Board Weighing-systemet, herunder modellerne L110H2, L120H2, L150H til L260H på visse EU-markeder. Løsningen indføres marked for marked, afhængigt af de lokale certificeringskrav og forhandlernes parathed til at varetage installation, kalibrering og certificeringsprocesser i samarbejde med et lokalt notificeret organ.

Hvis du vil vide mere om certificerbar indbygget vejning og hvordan det kan Legal-for-Trade operationer, kan du kontakte din lokale Volvo-forhandler eller besøge www.volvoce.com.


For yderligere information

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com

Vores historie Fornyelse Bæredygtighed Kontakt os Stil en forespørgsel Find en forhandler Køb reservedele online Volvo Servicekontrakter LinkedIn Instagram Facebook YouTube Nyheder Volvo REVY Begivenheder og initiativer www.volvogroup.com Copyright Fortrolighed Om cookies Kontakt os