Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

H-serien af læssemaskiner i mellemstørrelse giver en brændstofforbedring på 20 %

De opgraderede L60H-, L70H- og L90H-læssemaskiner er multifunktionelle kraftcentre, der giver op til to 20 % bedre brændstofeffektivitet, mere alsidighed og lavere driftsomkostninger i løbet af deres levetid.

Volvo wheel loader L60H T4F

Det er svært at forestille sig, at Volvo Construction Equipments læssemaskiner i mellemstørrelsen kan være forbedrede, men de opdaterede L60H-, L70H- og L90H-læssemaskiner tilbyder fremskridt over hele linjen. Volvo CE, som var den første producent til at popularisere læssemaskinekonceptet for mere end halvtreds år siden, har anvendt sin tekniske dygtighed til at gøre de opdaterede modeller nemmere at bruge og har optimeret grundlaget for en Volvo-maskine, som er: god brændstoføkonomi, produktivitet, pålidelighed og oppetid. Den næste generation af H-serien er nu den ultimative læssemaskine og demonstrerer, hvorfor Volvo stadigvæk er brancheleder inden for sit felt.

Op til 20% mere effektiv

Volvo læssemaskine L90H T4FEt af de områder, der er mest forbedret i forhold til tidligere modeller, er brændstoføkonomi, og læssemaskinerne i mellemstørrelse er op til 20 % bedre. De kendetegnende funktioner i H-serien er dens kraftfulde motorer og intelligente hydraulik, og en vigtig faktor i den forbedrede brændstofeffektivitet i de nye, opdaterede modeller er en blokeringsfunktion. Denne valgfrie funktion eliminerer tab i momentomformeren ved at skabe et direkte drev mellem motoren og transmissionen, som fungerer mere effektivt med akslerne. Blokeringen af momentomformeren er automatisk, kræver ingen operatørinput og kan tilpasses for at forbedre cyklustiderne og brændstofbrugen yderligere. Effektiviteten af hver arbejdscyklus forbedres ved en øget tophastighed på 50 km/t, der muliggøres af blokeringsfunktionen. Funktionen er tilgængelig på L70H- og L90H-læssemaskiner, og operatører kan forvente bedre kørselsreaktion, hurtigere laste- og bærearbejde og en mere jævn kørsel.
For at matche alle anvendelses- og jordbetingelser kan operatøren blot justere kontrollen af hjultrækkraften, hvilket ikke blot sparer brændstof, men også reducerer dækslid og forhindrer hjulspin for effektiv påfyldning af skovl. For den bedste brug af motoreffekten ved enhver anvendelse er H-serien udstyret med Smart Control, som sikrer, at det rette moment anvendes i alle situationer. I mellemtiden reducerer Eco-pedalen brændstofforbruget takket være en mekanisk tilbageskubningskraft, der får operatøren til at lette trykket på speederen, når motoromdrejningstallet er ved at overskride det optimale driftsområde.

Forberedt til produktivitet

Produktiviteten fremmes af maskinens fantastiske stabilitet. Den nye optimerede læsseenhed og den omdesignede tunge modvægt sikrer, at køretøjet er stabilt uanset terrænet. L90H-modellen har også stigning i løftehøjden på 73 mm og en 3 % højere aflæsningslast.
Det er ikke kun de opdaterede L60H-, L70H- og L90H-modeller, der er klar til en hvilken som helst udfordring – fra komforten og sikkerheden i Volvo-kabinen er operatøren klar til en produktiv arbejdsdag. For at fremme operatørens produktivitet er Volvo-kabinen rummelig, og tændingslåsen har fået ny placering for nemmere brug, ligesom der er ergonomiske betjeningsgreb og god sigtbarhed over redskaber og arbejdsområde. Sigtbarheden er yderligere forbedret med de omdesignede sidespejle og bakkamera samt et valgfrit frontkamera.
Kontrollerbarheden sikres med elektro-servo-betjeningsgreb. Den valgfrie funktion giver operatøren fuld kontrol over de hydrauliske funktioner ved at gøre det nemt at skifte mellem lineære og enkelte betjeningsgreb. Med et øje på arbejdet kan operatøren vælge mellem tre hydraulikindstillinger og dermed tilpasse betjeningsgrebet efter dennes præferencer. Betjeningsgrebet inkluderer låsepal til tredje funktion, bomudkobling, retur til grav samt en skovlnivelleringsfunktion, som automatisk returnerer skovlen fra både dumpe- og rundingsposition. Ved hjælp af det letlæselige Contronics-display har operatøren fuldt overblik over vigtige maskinoplysninger og kan foretage en række forskellige konfigurationer -- alt sammen fra komforten ved et sæde, der kan justeres efter dennes valg.

Maskiner med mange funktioner

Ikke alene er den næste generation af L60H-, L70H- og L90H-læssemaskiner effektiv, de er også velegnede til en lang række forskellige anvendelsesmuligheder takket være TP-ledforbindelsen (Torque Parallel). Fælles for H-serien af læssemaskiner – fra L60H til L220H– er TP-forbindelsesleddet, der kombinerer fordelene ved Z-staven og parallelt forbindelsesled til at levere højt udbrudsmoment og fremragende parallel bevægelse gennem hele løfteområdet. Operatøren har fuld kontrol over lasten og sikrer, at den forbliver jævn under drift for øget sikkerhed og produktivitet.
Volvo læssemaskine L90H T4F Uanset hvad arbejdet er, så har Volvo værktøjerne til at få det gjort. Den opdaterede H-serie er kompatibel med en lang række redskaber bygget til formålet, herunder gribere, fejere, materialehåndteringsarm, sneplove samt specialbyggede redskaber, der opfylder specifikke behov. Maskinerne er fremstillet til at matche en række forskellige Volvo-skovle, fra lette materialer til tunge sten, såsom universalskovle samt skovle til nivellering, affald og lette materialer. For at aktivere brugen af forskellige redskaber kan operatøren ændre værktøjer på blot nogle få sekunder med Volvo-redskabskonsollen, der er udstyret med en visuel indikator, som bekræfter, at redskabet er fastgjort og klar til brug. For at anvende hydrauliske drevne redskaber kan L60H, L70H og L90H monteres med valgfrie tredje og fjerde funktioner. Alsidigheden er også forbedret med Volvo-løftgafler, der giver høj sigtbarhed og fordelen ved TP-ledforbindelse og parallelt løft. Volvo-gafler, der er ideelle til palet- og materialehåndtering, er robuste i design og gør det muligt at anvende maskinerne på arbejdssteder, såsom værfter, lagre og havneanlæg.

Hold maskinen i gang


Ejerne vil ikke alene notere sig, at deres brændstofregning falder, de vil også kunne forvente et fald i udgifterne til servicering og udskiftning af dele takket være maskinens holdbare konstruktion, som sikrer lav vedligeholdelse, og som forlænger maskinens tilgængelighed og øger sikkerheden for operatøren. Den opgraderede H-serie af læssemaskiner er kendte for deres pålidelighed og bygget med et brancheførende stærkt chassis og centralt hængsel, der – kombineret med den ideelt tilpassede originale Volvo-drivkæde – giver langvarig ydeevne. Den forbedrede kølekapacitet regulerer komponenttemperaturen for bedre maskinbrug, når der anvendes redskaber, der belaster hydraulikken i høj grad. Sammen med den eksterne akselafkølingsfunktion, som er ideel til tunge opgaver, fordobler de to funktioner olieskiftintervallerne, hvilket resulterer i længere oppetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger. Samtidigt reduceres komponentsliddet med den nydesignede valgfrie forsinkede motorslukningsfunktion, som først slukker for maskinen, når turboen har kølet ned til den ideelle temperatur.

Enkel service og support

Volvo læssemaskine L90H T4FFor at maksimere oppetiden er motorhjelmen elektronisk drevet, hvilket giver adgang til grupperede servicepunkter og køler på jordniveau, som gør det muligt at foretage daglig service nemt og sikkert. En ny kølerinstallation skubbes nu ud for nem rengøring, mens omplacerede tude reducerer tiden, der bruges på at påfylde motor- og transmissionsolie. Dertil kommer, at håndlister og trin er lakeret orange, for at hjælpe personale og førere med at navigere rundt om maskinen. Disse hjælper maskinen til at komme tilbage i arbejde igen så hurtigt som muligt. En trepunktsadgangsstige og skridsikre trin samt robuste og strategisk placerede håndlister sikrer sikkerheden yderligere.
For at reducere de samlede omkostninger til ejerskab og øge rentabiliteten gennem hele maskinens levetid tilbyder Volvo en række forskellige kundeløsninger – fra originale Volvo-dele, specialbyggede redskaber, effektivitetsrapporter og proaktiv maskinovervågning. Kunder kan vælge mellem forskellige Volvo-tjenester og samle dem i en Volvo-serviceaftale.
Den opdaterede H-serie af læssemaskiner er rene produktionskraftværk, der er designet til at give den laveste omkostning pr. ton. Med de fire nøglefaktorer, som er lavt brændstofforbrug, høj produktivitet, pålidelighed og oppetid, er de nyligt opdaterede Volvo L60H-, L70H- og L90H-læssemaskiner effektive maskiner, man kan regne med.

Nøglespecifikationer:

L60H T4f
 L70H T4f
L90H T4f
Statisk tippelast ved fuldt styreudslag kg 7 630 8 500 9 700
Skovlkapacitet m3 1.6 - 5.0 1.8 - 6.4 2.1 - 7.0
Tømmergrabber m2 0.7 - 1.3 0.9 - 1.5 1.3 - 2.4
Driftsvægt kg
11 000 - 13 600 12 700 - 15 500 14 500 - 17 300
Brydekraft kN 84.9 96.5 137.7
Motor
D6J D6J D6J
Maks. effekt ved o/min 1 500 - 1800 1 400 - 1 700 1 400 - 1 700
. . . SAE J1995 brutto kW 122 127 137
. . . ...ISO 9249/SAE J1349, netto kW 122 127 137
Maks. moment ved o/min 1 500 1 400 1 400
. . . SAE J1995 brutto Nm 820 853 934
. . . ...ISO 9249/SAE J1349, netto Nm 820 853 934
Dæk
 17.5 R25, 20.5 R25 600/65 R25  20.5 R25 600/65 R25  20.5 R25 600/65 R25

L60H: Baseret på 2,1 m³ STE P BOE-skovl

L70H: Baseret på 2,4 m³ STE P BOE-skovl

L90H: Baseret på 2,8 m³ STE P BOE-skovl

Februar 2018

Bemærk: Du kan downloade billederne i denne pressemeddelelse direkte ved at klikke her.