Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvo L260H: Overskud i hver eneste skovl

Nyhed fra Volvo Construction Equipment, læssemaskinen L260H leverer optimal ydelse, herunder op til 10% forbedring af brændstoføkonomien og op til 15% forøgelse af produktiviteten.

Med L250G var Volvo Construction Equipment først på markedet med en 35-tons læssemaskine i 2011. Nu præsenterer vi L260H, det seneste skud på stammen i vores H-serie. 35-tons maskinen er bygget som respons på et voksende behov fra markedet. Den er designet til krævende anvendelse og er opgraderet med den nyeste teknologi.

Op, op op!

Sammenlignet med dens forgænger taler tallene for sig selv. L260H kan prale af op til 15% større produktivitet. Det skyldes den intelligente nydesignede akselafstand, som er øget med 50 mm, samt den optimerede vægtfordeling på forrammen og løftearmssystemet: sammen gør disse to egenskaber det muligt at benytte større skovle.

Forberedt til produktivitet - L260H er udstyret med en kraftfuld D13-motor, der leverer 6% mere kraft og 5% mere moment end L250G. Den næste generation i lastfølsom hydraulik er designet til at øge redskabernes følsomhed og forbedre bommens løfte- og sænkningshastighed. For at sikre hurtigere gennemløbstider arbejder HTL310-gearkasse i harmoni med den kraftfulde motor og akslerne, og den nye kraftoverføring leverer øget moment og dermed følgende bedre ydelse. Endvidere er trinnene mellem gearene mindsket, hvilket giver hurtigere acceleration.

Brændstofeffektiviteten er øget med op til 10% takket være et væld af forbedrede egenskaber. Den næste generation i hydraulik sparer hydraulikpumpen til andre funktioner ved at mindske væskeflowet ved sænkning og dumpning - og den nye P-bremse eliminerer træktab forårsaget af den indbyggede, våde flerskivebremse. Endvidere integrerer den opgraderede OptiShift-teknologi Reverse By Braking-funktionen (RBB) - patenteret af Volvo - og den nye momentoverføring med fastlåsning, hvilket skaber et direkte drev mellem motoren og gearkassen, hvilket igen mindsker brændstofforbruget markant.

Ligeledes bidragende til brændstofeffektiviteten er fuldautomatisk servoskift (FAPS), som skifter gearene, så de tilpasser motoren og kørehastigheden til det bedste gear. L260H er også udstyret med en eco-pedal - en funktion, der er unik for Volvo - som tilskynder til økonomisk drift ved at påføre en mekanisk tilbagetrykskraft som svar på for kraftig brug af gaspedalen.

Udbytte ved enhver skovl

L260H fås med fire nye skovle - Volvo klippeskovl, Volvo sandskovl og to Volvo rehåndteringsskovle - der er specialdesignet, så de passer til maskinen. Skovlene er optimeret til anvendelsen og gør det muligt for læssemaskinen at arbejde ved maksimal kapacitet, så kunderne sparer tid, penge og indsats.

Volvos klippeskovl har nu en længere bund og kan rumme 11,5% mere materiale end tidligere, hvilket medfører højere produktivitet. Til anvendelse i tunneller tilbyder Volvo også klippeskovle med sidedump.

Volvo 6,6 m³ sandskovl er optimeret til håndtering af sand eller små stykker tilslag og det ideelle valg ved bløde jordbundsforhold. Skovlens lange bund optimerer penetreringen for forbedret traktion, samtidigt med at det flade design er med til at bevare et rent og plant arbejdsareal.

Den redesignede 7,3 m³ Volvo rehåndteringsskovl er lettere at fylde, og de nye og konvekse sider minimerer spild, hvilket giver op til 5% højere produktivitet. For at optimere L260H til last- og transportanvendelse indkobler det valgfri bomaffjedringssystem automatisk for at hjælpe med at minimere stød. Endvidere tilbyder Volvo også et udvalg af rehåndteringspakker.

Med Load Assist, et dynamisk lastvejningssystem, kan kunderne styre deres arbejdsordrer og let overvåge produktiviteten. Drevet af den 10-tommers Volvo Co-Pilot berøringsskærm overvåger Load Assist mængden af flyttet materiale, for at sikre, at der er fortjeneste på hver eneste skovl.

Bedre komfort, bedre ydelse

L260H er skabt til hårdt arbejde og unikt designet til at levere et effektivt arbejdsmiljø. Med valget mellem enten et enkelt eller flere håndtag og et udvalg af tre hydraulikfunktioner - alt efter foretrukket følsomhed - kan L260H tilpasses individuelt for at forbedre komforten og produktiviteten. Endvidere gør den nye skovlnivelleringsfunktion det muligt for skovlen automatisk at vende tilbage til niveau fra både dump- og svingposition, for at minimere træthed for føreren. For øget bekvemmelighed gør Comfort Drive Control (CDC) det muligt at styre maskinen fra et lille håndtag. Endvidere kan det nye ISRI premium justerbare sæde vælges for at minimere træthed.

Udsynet fra førerhuset er forbedret med de nye bagruder og et valgfrit bakkamera kan også tilføjes, som fungerer med radardetektionssystemet til at give føreren en visuel og hørbar advarsel, der melder om objekter i nærheden.

Låst og læsset

L260H tilbyder styrke ved krævende former for anvendelse. Maskinen er bygget med holdbarhed for øje og designet til at være servicevenlig. Volvos velrenommerede Z-stangs ledforbindelse sikrer høj brydekraft, så det er muligt at løfte fuldt læssede skovle til maksimal højde. For vedvarende ydelse har løftearmssystemet dobbelte tætninger på hver af stifterne. Den stærke rammestruktur er ideelt tilpasset til Volvos drivaggregater og har en hydraulisk drevet køleblæser til at regulere komponenttemperaturen; blæseren reverserer også automatisk for at selvrense køleenhederne. For at mindske sliddet på komponenter, kan motornedlukning planlægges til at aktiveres automatisk. Den nye funktion slukker for maskinen, når turboladeren er afkølet til den rette temperatur.

L260H tilbyder industriførende servicevenlighed og let vedligeholdelse for ekstra nyttetid. Førerhuset kan vippes til en vinkel på enten 30º eller 70º, så der bliver uindskrænket adgang til vitale komponenter, og motoren kan nås via den elektronisk betjente, bredt åbnende motorhjelm. Endvidere er bomaffjedringsakkumulatorerne nu anbragt på den udvendige side af frontrammen og P-bremsen er udvendig, for lettere adgang og øget komponentlevetid. Dertil kommer, at håndlister og trin er lakeret orange, for at hjælpe personale og førere med at navigere rundt om maskinen.

Volvo tilbyder også en række serviceydelser, der kan øge effektiviteten. Originale Volvo-dele, Proaktiv overvågning, førertræning og Volvo Site Simulation er blot få blandt mange løsninger, der er designet til at sikre, at L260H optimerer afkastet af ejernes investering.

Nøglespecifikationer:

L260H

T3

T4f

Statisk tippelast ved fuldt styreudslag

kg

23 770

23 770

Skovlkapacitet

m3

5.3-10.2

5.3-10.2

Driftsvægt

kg

34 000 - 39 000

34 000 - 39 000

Brydekraft

kN

328

328

Motor

Volvo D13E

Volvo D13J

Maks. effekt ved

o/min.

1 500

1 500

. . . SAE J1995 brutto

kW

310

310

. . . ...ISO 9249/SAE J1349, netto

kW

309

309

Maks. moment ved

o/min.

1 100

1 100

. . . SAE J1995 brutto

Nm

2 343

2 343

. . . ...ISO 9249/SAE J1349, netto

Nm

2 328

2 328

Dæk

29.5 R25, 875/65R29

Baseret på maskinkonfiguration: Baseret på 6,7 m³ / 8,8 yd³ STE BOE P skovl