Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvos nye G-serie af kompakte læssemaskiner kombinerer komfort, sikkerhed og stærk ydelse

De kompakte læssemaskiner fra Volvo Construction Equipment L30G og L35G er udstyret med et rummeligt og komfortabelt førerhus samt kraftige motorer - begge er opgraderet for at opnå bedre komfort og lavere ejertidsomkostninger.

Volvos nye G-serie af kompakte læssemaskiner kombinerer komfort, sikkerhed og stærk ydelse

De kompakte læssemaskiner fra Volvo Construction Equipment L30G og L35G er nok små i statur, men de besidder enorm bryde- og løftekraft samt fremragende frigang til jord, så de kan tage kampen op imod langt større maskiner. Den fornyede G-serie drives af den nyeste Volvo D3.3M-motor, og lever således op til de krævende Tier 4 Final/Trin IIIB emissionskrav uden behov for et dieselpartikelfilter. Med deres smarte design, den gode beskyttelse og deres utrolige manøvredygtighed, er de 5,5-6,1-tons kompakte læssemaskiner fra Volvo ideelle til at arbejde på smalle eller snævre steder, idet de leverer overlegen holdbarhed for langvarig ydelse.

Problemfri drift
Med udsyn hele vejen rundt, ergonomisk placerede betjeningsorganer og let adgang, er det ikke så mærkeligt, at Volvo-førerhuset er branchens førende.

En buet forrude giver fremragende udsyn fremad, mens en ny visker og lavere udstødningsskorsten giver bedre synsfelt, så udsynet bagud optimeres. For at sikre et mere komfortabelt og produktivt arbejdsmiljø, er den justerbare ratstamme nydesignet, så der er bedre plads, når man sidder ned, navnlig omkring knæene, hvilket gør det muligt for føreren at takle svære opgaver med lethed. Samtidigt er forbedringer på instrumentpanelet, rattet og gaspedalen med til yderligere at forbedre førerens køreoplevelse. De robuste, skridsikre trin er omplaceret og sænket, for at give sikker og let ind- og udstigning, mens første trin er malet lysorange, for at forskyde omgivelserne og hjælpe føreren på vej.

Uanset terræn tilbyder de kompakte læssemaskiner L30G og L35G en jævn kørsel. Det oscillerende knækled og det valgfri bomaffjedringssystem absorberer bump, mens det dobbelte hydrauliksystem muliggør løftning og styring på samme tid, så føreren aldrig skal gå på kompromis med kraften af hensyn til manøvredygtigheden. Disse funktioner samt den enkelte skridtbremsepedal giver ejerne ro i sindet om, at deres maskiner er lette at køre, selv for den knap så erfarne fører.

Stor ydeevne
De kompakte læssemaskiner L30G og L35G drives af Volvo-motorer (55,4 kW/ 74,8 hk), der lever op til Tier 4 Final/Trin IIIB, og yder al den kraft, der er nødvendig for at påtage sig barske opgaver. For at opretholde den store kraft uden behov for regenerering, kan kunderne vælge den nylancerede D3.3M-motor, som er udstyret med en dieseloksideringskatalysator. For dem, som har behov for, at deres kompakte Volvo‑læssemaskine kører i følsomme miljøer, fås D3.3H-versionen med et dieselpartikelfilter.

Takket være de i branchen unikke portalaksler og 100 % differentialespærrer til for- og baghjulene, præsterer de kompakte læssemaskiner klassens bedste frigang til jord og uovertruffen trækkraft. Med et tryk på en kontakt kan føreren indkoble differentialespærrerne for at sikre, at der fordeles fuld kraft på hvert hjul, så dækslip ved ustabile jordforhold minimeres.

Uanset om du håndterer skrøbelig fragt, kører hyppigt mellem arbejdspladser eller benytter krævende redskaber, klarer Volvos kompakte læssemaskiner opgaven - uanset anvendelsen. Det problemfri hydrostatdrev sikrer hurtige gennemløbstider, mens højhastighedstilvalget minimerer transittiden. En valgfri hydraulikpumpe øger hjælpeflowet op til 100 liter pr. minut, hvilket øger maskinens produktivitet.

Optimerer maskinens nyttetid
Takket være en række højtydende funktioner optimerer disse kompakte læssemaskiner effektiviteten og sikrer lave samlede ejeromkostninger.

Valget mellem Volvos Z-bar-kinematik - som muliggør fremragende parallelbevægelser med pallegaffel - og TP-ledforbindelse - yder høj vippekraft i hele løftemønsteret - gør det muligt for føreren at finindstille maskinen til specifikke anvendelsesformål. Hvis Z‑redskabsbeslaget vælges, kan kunderne regne med øget ydelse og højere nyttelaster. Samtidigt gør det originale Volvo redskabsbeslag det muligt at bruge redskaber ved drift med større Volvo-læssemaskiner, så den samlede beholdning minimeres. Den universelle lynkobling, som fås til L30G, garanterer kompatibilitet med de fleste redskaber til skridstyrede læssemaskiner og til kompakte læssemaskiner på larvebånd.

Alle Volvos kompakte læssemaskiner har en tværmonteret motor, som giver enestående balance samtidigt med at den tilbyder fremragende adgang for servicekontroller. For at medvirke til at minimere driftsstop som følge af vedligeholdelse, tilbyder L30G og L35G et imponerende 100-timers smøreinterval. Disse kompakte læssemaskiner er ikke alene lette at vedligeholde, de leverer også vedvarende ydelse, og takket være skivebremsen, er det lettere at udføre service. Tidligere blev skivebremsen kun tilbudt på højhastighedsmodeller, men nu fås den som standard til hele udvalget i G-serien.

Den høje frigang, som portalakslerne giver, og den støbte, bageste kontravægt afskærmer vitale dele imod beskadigelse fra klipper eller andre forhindringer og giver ro i sindet.

Med en serie af velafprøvede og godkendte Volvo-redskaber er det let at præstere ved maksimal kapacitet. Førerne kan vælge blandt Volvos udvalg af skovle, gafler, grabber og materialehåndteringsarme for at nå potentialet for deres maskines ydelse og øge alsidigheden samt effektiviteten i L30G og L35G.

Hovedspecifikationer 
Hovedspecifikationer *Oplysningerne om L30G bygger på L30G med førerhus, 365/80 R20 dæk og 1M3 universalskovl. Ligeledes bygger informationerne om L35G på L35G med førerhus, 405/70 R20 dæk, Z-bar ledforbindelse, 1,2 M3 universalskovl og FEMIII-gafler.

Slut.

April 2016.

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press

eller ved at kontakte:

Thorsten Poszwa
Direktør for ekstern kommunikation
Volvo Construction Equipment
Tlf.: 0032 490 65 96 68
E-mail: thorsten.poszwa@volvo.com
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal

Brian O'Sullivan
SE10
London
Tlf.: 0044 77 333 50307
E-mail: osullivan@se10.com