Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvos G-serie dumpere skaber løbende produktion

G-serien af dumpere fra Volvo Construction Equipment tilbyder løbende produktion og overlegen pålidelighed takket være deres robuste design, den lette adgang til service og Volvos fremragende forhandlernetværk. Alt dette garanterer mere nyttetid end nogensinde tidligere.

Volvos G-serie af rammestyrede dumpere skaber løbende produktion

G-serien af dumpere fra Volvo Construction Equipment tilbyder løbende produktion og overlegen pålidelighed takket være deres robuste design, den lette adgang til service og Volvos fremragende forhandlernetværk. Alt dette garanterer mere nyttetid end nogensinde tidligere.

Med nyttelaster, der varierer fra 25 til 45 tons, er den nye G-serie af dumpere fra Volvo Construction Equipment altid klar til at arbejde. Serien – A25G, A30G, A35G, A40G, A45G FS og den nye 
45-tonsklasse A45G er fremstillet til svær transport ved krævende terrængående opgaver, herunder stenbrud, minedrift i åbne brud og større jordflytningsopgaver. G-serien tilpasser lang levetid med kvalitet, pålidelighed og slidstyrke og er alt hvad du forventer af en Volvo, så transporten bliver lettere og mere effektiv.

Styrke og holdbarhed er kendetegnet for G-seriens dumpere. Serien er konstrueret til at sikre øget nyttetid. Takket være deres kraftige for- og bagrammer, kobling og våde skivebremser nyder G-serien godt af Volvos dokumenterede holdbarhed og støtten fra en lang række vedligeholdelsesmuligheder, så du aldrig behøver at bekymre dig om at få jobbet udført.

Volvo Construction Equipment er kommet langt, siden den første originale 10-tons dumper blev lanceret i 1966 - dens seneste G-serie er kulminationen på 50 års pålidelig Volvo-ingeniørkunst og innovation. Volvo er fremdeles verdens førende producent af dumpere. Volvo markedsførte begrebet og har udviklet og bygget disse maskiner lige siden.

 

Flytter mere ved færre omkostninger
G-serien er konstrueret til at hjælpe med at forbedre effektiviteten og således flytte mere ved færre omkostninger. Fremragende brændstofeffektivitet, nyskabende teknologi og nyttige driftsdataværktøjer medvirker til at holde styr på omkostningerne til vedligeholdelse og optimere din investering.

G-seriens modeller drives af de navnkundige Volvo Tier 4 Final / Trin IV-motorer, som spænder fra 234 kW (318 hk) på A25G til 347 kW (445 hk) på A45G og leverer fremragende brændstofeffektivitet uden at gå på kompromis med kraften eller ydeevnen. Hvad angår brændstoføkonomi, er der tale om markante forbedringer i forhold til de modeller, de erstatter. Volvo-motorens lavere tomgangshastighed giver en yderligere brændstofbesparelse til den mest effektive maskine. Hver maskine er optimeret for brændstofeffektivitet i forhold til dens individuelle egenskaber i forhold til nyttelast, så mere kan flyttes for mindre. Dynamiske og prædiktive gearvalg justeres efter driftsforholdene, hvilket øger komforten og brændstofeffektiviteten.

Under driften er værdifulde data tilgængelige, hvilket øger effektiviteten på pladsen og mindsker omkostningerne. Med intelligente systemer fra Volvo, såsom MATRIS™, CareTrack™ og On Board-vejesystemet, kan produktionen optimeres og driftsomkostningerne mindskes. On Board-vejesystemet garanterer, at vægten er optimal i hver arbejdscyklus. Dertil kommer, at et udvalg af Kundesupportaftaler tilbyder forebyggende vedligeholdelse, samlede reparationer og en række driftstidsservices, hvorved det bliver muligt at få et fuldt overblik over vedligeholdelsesomkostningerne.

Evne til at komme frem overalt 
Volvos koncept for dumpere tilbyder komplet alsidighed, så du kan komme frem overalt på arbejdspladsen og køre op ad stejle bakker. Du kan arbejde på alle årstider, i alle terræner og klare ethvert formål, idet der findes adskillige valgmuligheder i karrosseri og chassis. G-seriens uovertrufne terrængående egenskaber skyldes dens tilpassede Volvo-drivlinje, automatisk traktionsstyring, herunder 100% differentialespærrer, terrængående bogie og hydromekanisk styring.

Dumperne er lige så sikre på fødderne ned ad bakke - med retardere og dynamisk Volvo-motorbremse, som sikrer, at sikkerheden og produktiviteten opretholdes. G-seriens tippestøttesystem og læsse- og tippebremse hjælper ligeledes førerne med at bevare kontrollen til enhver tid, for ekstra produktivitet og sikkerhed.

Førerens foretrukne valg
Volvos dumpere er førernes foretrukne valg pga. deres brancheførende førerhus, som giver et rummeligt og komfortabelt arbejdsmiljø. 

Overlegne komfortniveauer, kontrol, let betjening og sikkerhed appellerer til førerne, så produktiviteten kan opretholdes hele dagen - hver dag! Den centralt placerede fører, overlegen styring, fremragende affjedring, lave støjniveauer, klimastyring, plads og udsyn, mindsker førerens træthed og sikrer mere effektiv drift. De ergonomiske, og komfortable betjeningsorganer er også lette at forstå, kombineret med automatiske funktioner, som letter betjeningen yderligere.

Let at servicere og supportere
Takket være dens brancheførende adgangsforhold kan servicearbejdet på G-serien udføres hurtigt og let. Frontgitteret svinger ned, bliver en serviceplatform med skridsikre trin. Den elektriske motorhjelm kan åbnes til 90 grader, hvilket giver mulighed for fuld og sikker adgang til motorrummet.

For at sikre ro i sindet er Volvos eksklusive forhandlernetværk altid klar til at yde støtte, hver gang der er brug for det. Volvo tilbyder en række serviceydelser, lokal viden og global erfaring, herunder telematisk maskinovervågning – CareTrack™ og MATRIS™ – samt fremragende tilgængelighed af reservedele. Alt sammen er med til at optimere produktionen, samtidigt med at driftsomkostningerne minimeres.

Hovedspecifikationer:

Hovedspecifikationer:

Slut.

April 2016

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press

eller ved at kontakte:

Thorsten Poszwa
Direktør for ekstern kommunikation
Volvo Construction Equipment
Tlf.: 0032 490 65 96 68
E-mail: thorsten.poszwa@volvo.com
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal

Brian O'Sullivan
SE10
London
Tlf.: 0044 77 333 50307
E-mail: osullivan@se10.com