Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvo L45H og L50H byder på læssevis af alsidig ydeevne

De nye læssemaskiner fra Volvo Construction Equipment, L45H og L50H, er velbalancerede maskiner. De har en robust konstruktion, der giver den største ydeevne, selv på steder med kneben plads.

Volvo L45H og L50H byder på læssevis af alsidig ydeevne

H-serien af læssemaskiner fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE) er stærke aktiver på enhver arbejdsplads og til enhver opgave. Disse maskiner er udstyret med Volvos unikke Torque Parallel (TP) løfteramme. De er bygget med henblik på at levere et stort brydemoment og glimrende parallelbevægelse gennem hele løfteområdet.

Den store akselafstand, det lave tyngdepunkt og god vægtfordeling giver maskinen meget stor stabilitet i det mest ujævne terræn. En robust og kompakt konstruktion - med kraftige midterhængsler og en skrånende kontravægt - giver maskinen stor og stabil ydeevne på enhver arbejdsplads. Den kraftige Volvo-motor er tværliggende for større stabilitet under kørsel. 

L45H og L50H byder på Volvos intelligente, lastfølsomme hydrauliske system, der leverer kraft til hydraulikfunktionerne efter behov. Dette giver hurtige reaktioner, kortere cyklustider og lavere brændstofforbrug. Som ekstraudstyr fås bomaffjedringssystemet BSS, der øger produktiviteten med op til 20% ved at absorbere stød og reducere hoppen og skovlspild.

L45H-L50H

Klarer alle terrænforhold
L45H og L50H byder på fremragende ydeevne på alle underlag, fra vanskeligt terræn til jævn beton. Den optimerede drivline er en kombination af en kraftig motor, en fremragende gearkasse og aksler, der arbejder i perfekt harmoni med hydraulikken og styringen, hvilket giver lang levetid og stor driftssikkerhed.

Maskinerne er udstyret med en robust Tier 4 Final Volvo-motor og leverer et højt drejningsmoment ved lave motoromdrejninger. Denne motor byder på udstødningsgas-recirkulation (EGR) plus et indbygget dieselpartikelfilter (DPF) og selektiv katalytisk reduktion (SCR). 

De kraftige planetaksler giver lang levetid, selv under de vanskeligste driftsforhold, ligesom for- og bagakslernes 100% differentialespærrer har en klokoblings-konstruktion, der forbedrer grebet og sikrer maksima traktion i alt terræn.

Disse læssemaskiner har en effektiv hydrostatisk gearkasse, der afpasser kraften efter alle førerens behov. Derved opnås glimrende kontrol til præcist arbejde og fuld kraft til mere krævende opgaver. En hydraulisk drevet, elektronisk styret køleblæser regulerer temperaturen i alle de vigtigste komponenter. Takket være dens vendefunktion kan den blæse i den modsatte retning til brug for selvrensning af køleaggregaterne.

Et komfortabelt betjeningscenter
L45H og L50H har Volvos brancheførende førerhus, der udgør et komfortabelt og produktivt arbejdsmiljø. Dette certificerede ROPS/FOPS-førerhus har ergonomisk placerede betjeningsorganer, et uovertruffet klimaanlæg, glimrende udsyn hele vejen rundt og et lavt støjniveau indvendigt. Førerhusets støbte tag og vægge holder støj og vibration på et minimum, hvilket giver mindre træthed under arbejdet. 

Funktionen Comfort Drive Control (CDC) giver føreren mulighed for at vælge at styre maskinen med håndtagsstyring. Dette er mere komfortabelt for føreren, giver mindre træthed og højere produktivitet, når arbejdsdagen er lang. Volvos klimaanlæg sørger for et behageligt arbejdsklima, med automatisk varmeregulering (AHC) eller aircondition (AC) som ekstraudstyr, og perfekt temperatur i førerhuset.

Førerhusets luftindsugning er placeret højt oppe på maskinen, hvor luften er renest. Det letudskiftelige forfilter udskiller groft støv og partikler, inden luften strømmer gennem hovedfiltret og ind i førerhuset, således at føreren får den friskest mulige luft. Af hensyn til sikkerheden har maskinen store, skridsikre trin og gelændere, der letter ind- og udstigningen.

Kompakt serviceringstid
Volvo L45H og L50H er konstrueret med let og problemfri servicering for øje. Takket være servicepunkter med adgang fra jordniveau og grupperede smørepunkter foregår vedligeholdelse let og hurtigt. Den svingende bagaksel har vedligeholdelsesfri understøtning. Dens lejer og bøsninger er smurt for livstid og beskyttes af gennemprøvede tætninger, hvilket sparer mange timer til vedligeholdelse og øger driftstiden. Maskinejeren kan maksimere maskinens driftstid med Volvos analysesoftware. MATRIS analyserer maskinens driftsdata, og VCADS Pro kan justere maskinens funktioner i overensstemmelse hermed.

Redskaber
Disse læssemaskiner arbejder harmonisk sammen med et sortiment af Volvo-redskaber, der passer præcist til løftearmsgeometrien og optimerer bryde-, træk- og løftekraften. Maskinerne kan på fabrikken udstyres med ekstra hydraulikledninger til drift af en række forskellige redskaber.

Volvos hydrauliske redskabsfæste VAB-STD, også kaldet TPV, overholder den internationale ISO-standard og giver mulighed for hurtige og sikre redskabsskift, hvilket øger fleksibiliteten på arbejdspladsen. Takket være redskabsfæstets kraftige, åbne konstruktion kan føreren tydeligt se tilkoblingsstedet fra førerhuset. Volvo VAB-TPZ redskabsfæstet muliggør hurtige redskabsskift med en TPZ-grænseflade. Fæstets slanke udformning bringer redskabet tættere på maskinen og øger nyttelasten.

Hovedspecifikationer

Hovedspecifikationer

Slut.

Jan 2016

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press

eller ved at kontakte:
Thorsten Poszwa                                           
Director, External Communications               
Volvo Construction Equipment                                  
Tlf.: + 32 4918 60331                                                 
Email: thorsten.poszwa@volvo.com                          
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal

 

Brian O’Sullivan
SE10
London
Tlf.: +44 77 333 50307
Email: osullivan@se10.com