Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Load Assist bidrager til at udnytte det fulde produktivitetspotentiale for Volvos læssemaskiner

Load Assist fra Volvo Construction Equipment er specielt udviklet til Volvos læssemaskiner L110H-L250H og består af et integreret system, der gør gætteri unødvendigt ved forbedring af produktivitet og lønsomhed.

Load Assist bidrager til at udnytte det fulde produktivitetspotentiale for Volvos læssemaskiner

Læssemaskinerne L110H- L250H fra Volvo Construction Equipment er bygget med henblik på at levere uovertruffen ydeevne. Udnyttelsen af udstyret maksimeres, og indtjeningen øges endnu mere, ved at disse kraftige maskiner på fabrikken kan udstyres med Load Assist-systemet. I kombination med Volvo Co-Pilot, højopløsningsdisplayet i førerhuset, øger Load Assist driftstiden og produktiviteten, samtidig med at det reducerer driftsomkostningerne og sikrer vigtigt udstyr.

Load Assist er ideelt til arbejde med korte cyklusser og til lastbilslæsning, herunder i stenbruds- og minedrift samt krævende infrastrukturprojekter. Dette dynamiske system giver større præcision ved lastmåling, minimerer materialespild og reducerer slitagen på maskinen, hvilket giver kortere læssecyklusser og optimerer produktiviteten.

Takket være en nøjagtighed på 1-2% kan føreren læsse med maksimal kapacitet, hvorved overbelastning, underbelastning og omvejning helt kan undgås. Selv på skråninger og ujævnt underlag beregnes den ekspederede materialemængde dynamisk og præcist og er let at kalibrere. Det eventuelle bakkamera fungerer automatisk under bakning og kombinerer lastdataene og bakkameraet på en enkelt skærm.

Ved at optimere læssecyklusserne reducerer Load Assist køretøjets ekspeditionstid og sparer derved kunden tid og penge.

Volvo Load Assist display

Ubegrænset adgang
Når føreren har let tilgængelige data om maskinen, opgaven og materialet, kan han finde frem til sin læssenøjagtighed og dermed øge produktiviteten. Det indstillelige 10-tommers display i førerhuset minimerer interaktion, så føreren bedre kan koncentrere dig om arbejdet. Ved hjælp af hørbare og synlige alarmer, der kan tilpasses, informeres føreren om eventuelle overskridelser af belastningsgrænsen. Dette fleksible system har en stor datahukommelse, hvilket giver føreren mulighed for at skifte arbejdsordrer og mål samt at overvåge arbejdets fremskriden 
uden afbrydelser i arbejdsgangen. Takket være flere oplysninger om maskinens drift og bedre førerkontrol er det lettere for kunden at styre sine driftsomkostninger.

Kunden får detaljerede oplysninger om maskinens funktion og produktivitet og kan derfor analysere maskinens brug og finde frem til ting, der kan forbedres. Load Assist giver bl.a. oplysninger om læssetider, tiden der medgår til at flytte materialelagre, antallet af lastbiler der læsses, og mængden der læsses på kunders lastbiler.

Indbygget holdbarhed
For at sikre, at kundernes Volvo-udstyr holdes i bedst mulig tilstand, er de robuste komponenter konstrueret til at kunne klare hårde opgaver. De tre inertimåleenheder, to belastningsfølere og det enkelte display er robuste og kan tåle vibration, fugtighed og ekstreme vejrforhold.

Load Assist-komponenterne egner sig perfekt til Volvo L110H-L250H læssemaskinerne og underkastes strenge test for at opnå godkendelse efter Volvo Construction Equipments høje kvalitetskrav. I lighed med alt Volvo-udstyr nyder Load Assist støtte af et enormt verdensomspændende servicenet af teknikere, værksteder og forhandlere, der yder support og giver tryghed.

Slut.

April 2016

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press 

eller ved at kontakte:

Thorsten Poszwa     
Director, External Communications   
Volvo Construction Equipment   
Tel: int +32 490 65 96 68    
Email: thorsten.poszwa@volvo.com   
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal

Brian O’Sullivan
SE10
London
Tel: int +44 77 333 50307
Email: osullivan@se10.com