Afrikanske erfaringer

Landbrugsdrift for foden af Kilimanjaro gav udfordringer – og kulturelt udbytte.
Alexander Hougaard Jensen er netop gået i gang med sidste år af sin uddannelse til entreprenørmaskin-mekaniker hos Volvo Entreprenørmaskiner i Taulov. Til daglig er Alexander som elev en del af de udkørende on-site teams i det midtjyske. 

Selve uddannelsen foregår via HEG, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars, og tager 4 ½ år. Som entreprenørmaskinmekaniker-elev lærer man at reparere og vedligeholde gravemaskiner, læssemaskiner, bæltetraktorer, gummihjulslæssere, kraner og andre maskiner, der bruges på byggepladser og lignende steder. Man lærer desuden at vedligeholde maskiner og redskaber, der anvendes inden for landbruget og skovbruget.

Og netop denne kobling blev springbrædtet for en helt fantastisk oplevelse for Alexander Hougaard Jensen, som fik muligheden for en halvanden måneds lang praktiktur i starten af året. Sammen med syv andre elever drog han til Tanzania i det østlige Afrika for på egen krop at føle, hvordan vilkårene også kan være, når man arbejder med entreprenør- og landbrugsmaskineri.

Efter en introuge med besøg på lokale tekniske skoler, den danske ambassade og u-lands sekretariatet i hovedstaden Dar es Salaam, blev Alexander sammen med en rejsefælle placeret på en farm i området ved byen Arusha, som ligger tæt ved verdens største enkeltstående bjerg, Mount Kilimanjaro. 

Sukkerrør så langt øjet rækker
På denne farm dyrkes der sukkerrør. Mange sukkerrør. Mere end 4000 hektar afhøstes både manuelt og maskinelt, med maskiner som virkelig har set deres storhedstid, beretter Alexander. Maskinparken bestod bl.a. af John Deer og Claes traktorer, New Holland gravemaskiner samt to kæmpe sukkerørs-høstere, hvilket slet ikke er tilstrækkeligt til at høste de enorme sukkerrørsmarker. 

”Derfor foregår det meste af høsten stadig manuelt”, fortælle Alexander, ”hvilket på sin vis er positivt, da arbejdet i marken er med til at brødføde lokalbefolkningen. ” 

Rundt om farmen har der dannet sig en hel by, hvor de 6000 ansatte bor og lever. I arbejdshold af 40-50 mennesker går medarbejderne i marken for at høste sukkerrørene, men først skal markens kvas og tørre kviste brændes af, så slanger, skorpioner og andet giftigt kryb er drevet ud, inden selve arbejdet med at høste kan begynde. 

På trods af varmen fra ilden bliver saften inde i sukkerrørene, der herefter kan høstes og stakkes, inden de opsamles på ladvogne og transporteres hjem til farmen. Afbrændingen lægger en markant sødlig røgduft over området når et hold har været i gang. Efter høsten sorteres selve sukkerrørene ud og de tilbageværende plantedele sendes til forbrænding på lokale kraftværker.

Hårdt klima for en nordbo
Fordi Tanzania ligger tæt ved ækvator er temperaturerne nogenlunde konstante. 25 – 35 grader og en ubønhørlig sol er hverdag. 
”Det var virkelig hårdt med varmen, især de første par uger, når man samtidigt også skulle bestille noget”, husker Alexander. Og bestille noget, det var der brug for. De noget alderstegne maskiner havde det med at bryde ned i tide – og især utide. Så skulle der ofte trylles med reparationen, for en reservedel er cirka 6 uger om at komme frem. De lokale var glade, bare det kørte.

”Vi måtte bruge hvad vi havde, være kreative og opfinde lappeløsninger, som kunne holde maskinerne kørende, indtil reservedelene nåede frem”, forklarer Alexander,” og der var desuden en del servicearbejde og vedligeholdelse, lige som vi på gravemaskinerne løste nogle lidt mystiske fejl, der havde plaget farmen et stykke tid”. 

Spontanitet og gå-på-mod
Netop den spontane tilgang og nødvendigheden af ” de forhåndenværende søms princip”, gav Alexander nogle gode erfaringer og indsigter, som han har taget med hjem og vil bruge fremadrettet.

”Jeg lærte at kaste mig ud i en reparation uden at vide, hvor den ville ende – noget jeg aldrig kunne finde på inden turen. Men i Afrika var der kun en vej – fremad, også selv om jeg skulle tvinge mig selv ud af min egen komfort-zone”, siger Alexander, som synes at turen har givet ham selvtillid og selvstændighed, så han fremover vil gå til opgaverne med et noget ændret mind-set.

En anden ting han tydeligt kunne mærke var en del af den afrikanske mentalitet og kultur er høflighed, nævner han. Når man samles om morgenen, giver man hånd til alle og siger pænt godmorgen. Så kan arbejdsdagen begynde.

”Afrikanerne er utroligt gæstfrie og de var meget interesserede i, hvor vi kom fra – det kunne vi nok godt lære lidt af, når vi møder nye mennesker”, erkender han. 

Måske engang..
Han fik flere afrikanske venner, som bl.a. tog ham med på sightseeing og inviterede ham hjem til familiemiddag, hvor han på første hånd oplevede, hvordan en afrikansk familie bor og lever. Han skriver stadig med nogle af de venner og bekendtskaber han fik på turen, venskaber han vil forsøge at holde vedlige, for studieopholdet har sat sig spor hos den 20- årige entreprenørmaskin-mekaniker-elev fra Rødding, der ikke vil afvise, at han vender tilbage. Men først skal han være færdig med sin uddannelse.

”Det var en fantastisk tur, og en fed kultur de har i Afrika som jeg kunne godt tænke mig at opleve mere af”, siger han og griner, ”men lige nu er mors kødgryder nu det bedste”.