Mange som er beskæftiget i entreprenør- og råstofbranchen, vil kunne nikke genkendende til fænomenet, at man egentlig godt ved, måske fornemmer, at tingene kan gøres anderledes og mere effektivt. Men hverdagen fanger, rutinerne kører – og det gør vanerne også.
Så vi gør som vi plejer og altid har gjort. Tiden til at fordybe sig i problematikker, data og nye muligheder er ganske simpelt ikke til stede. Det gør Volvo Site Solutions nu noget ved.
Tennie Englert står som Head of Site Solutions i Danmark i spidsen for et nyt forretningsben hos Volvo Entreprenørmaskiner i Taulov. Med mere end 20 års erfaring fra jobs i både udland og den hjemlige andedam, er hun i samarbejde med lignende afdelinger i Norge, Finland og Polen med til at hjælpe kunder og virksomheder med at øge effektivitet og produktivitet ud fra en helhedsvurdering og overordnet blik på deres forretning. Der er nemlig mange skjulte gevinster at hente, fortæller hun.
Produktionsmålene stiger, bæredygtighedskravene skærpes, og budgetterne giver sjældent plads til store nyinvesteringer. Mange ved præcis, hvor ineffektiviteten gemmer sig – men mangler tiden og de rette værktøjer til at gøre noget ved den”, siger Tennie Englert. ” Her kommer vi ind og ”bryder elefanten ned i småstykker”.
Volvo Site Solutions gør noget ved det
Site Solutions er en helhedsorienteret og konsulentdrevet tilgang, der styrker sikkerhed, tilgængelighed, produktivitet og bæredygtighed.
Målet er klart: at optimere processer og reducere de samlede driftsomkostninger, så der bliver luft til investeringer og nye tiltag.

Tennie Englert står I spidsen for Volvos seneste forretningsområde Site Solutions, hvor hun og hendes kollegaer hjælper virksomhederne med at øge effektivitet, miljøforbedringer og produktivitet.
Gennem en grundig proceskortlægning og dataanalyse identificerer Tennie Englert konkrete muligheder for at reducere spild og sænke omkostninger. Træning af maskinførerne, f.eks. gennem Volvos ECO Operator-forløb, og de nyeste flådestyringsprogrammer sikres en stabil, forbedret produktivitet – samtidig med lavere driftsomkostninger.
Digitale værktøjer og avanceret tilstandsovervågning øger oppetiden og sikrer, at kunden altid har den nødvendige kapacitet, når behovet opstår.
Det hele starter med en kop kaffe
”Der er sådan set ikke noget hokus-pokus i det”, fortæller Tennie Englert,” vi starter med en kop kaffe og en uforpligtende snak ude hos kunden. Her kommer vi rundt om umiddelbare problematikker og udfordringer, som vi kan gå ind og hjælpe med. Ligesom vi lærer virksomhedens værdier og visioner at kende”
Efter den indledende snak rykker Tennie Englert og hendes team ind. Der observeres og indsamles data, der er samtaler med medarbejdere og ledelse for at finde en forståelse for, hvordan virksomheden fungerer.
”Vi binder det hele sammen, bruger data, simuleringer og onsite-ekspertise til at afsløre skjulte effektivitetsgevinster – ofte så vores kunder kan øge produktionen, reducere spild og formindske omkostninger pr. ton uden større nye investeringer.”
Man behøver faktisk ikke at være kunde hos Volvo Entreprenørmaskiner for at få glæde af Tennie og hendes kollegaers ekspertise. Ydelsen tilbydes også til mixed fleet- virksomheder, for kernen i Volvo Site Solutions konceptet har ikke så meget med maskinerne at gøre. Det handler nemlig mest om mennesker, siger Tennie Englert.
”Data kan vise vejen, men det er mennesker der går vejen”, smiler hun, for der er også en kant,” hvis der som en del af output skal en ny maskine til, så står der altså Volvo på ryggen af mig”.
Tilfredse kunder
Kunden modtager en rapport med resultaterne og en færdig slagplan i form af et roadmap til, hvordan de ønskede forbedringer opnås.
”Det kan være at arbejdsprocesser skal lægges om, maskiner ned- eller opkvalificeres, digitale værktøjer inddrages eller optimeres”, siger Tennie Englert,” og der er ofte gevinster at hente, uanset om man er et lille eller stort firma”.
Volvo Site Solutions kigger bl.a. ned i virksomhedens værktøjskasse og afdækker skjulte gevinster ved at gøre tingene en smule anderledes, omlægge processer eller skifte ud i grejet.
Det bedste eksempel fra det første år med Volvo Site Solutions gav kunden en besparelse på et syv-cifret beløb”, fortæller hun.
Den foreløbige feed-back fra de kunder som har deltaget i Volvo Site Solutions program har været positiv. Et forløb tager typisk tre måneder - fra den første tår kaffe til resultatet og slagplanen foreligger. Inden opstarten af selve arbejdet udarbejder Tennie Englert og hendes kollegaer altid en oversigt for økonomi og selve processen, så alle ved hvad der skal ske.
Volvo Site Optimering – motoren bag forbedringerne
En central del af Site Solutions er Volvo Site Optimering – en skræddersyet konsulentydelse, der leverer konkrete og målbare forbedringer i produktionen.
Med dataanalyse og simuleringer afdækkes skjulte forbedringsmuligheder og designes en optimeret flåde- og procesopsætning, der matcher kundens behov. Hver kunde er unik, er filosofien.
Typiske resultater fra kundesites viser: