Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvo L25 Electric giver vinteren den kolde skulder med miljøvenlig byrengøring

Den første elektriske kompakte læssemaskine fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE) – Volvo L25 Electric – har bevist, at den kan klare enhver storm ved at hjælpe med at holde de isglatte gader i Köln i Tyskland rene og ryddede i løbet af den lange kolde vinter.

L25 Electric med nul emissioner spiller en afgørende rolle i Kölns vinterservicelevering

Ansvaret for, at Köln, Tysklands fjerdestørste by, altid tager sig bedst muligt ud, påhviler AWB Abfallwirtschaftsbetriebe Cologne GmbH. Dets livsvigtige arbejde inden for gaderenholdning og affaldsbortskaffelse sikrer ikke blot, at denne domkirkeby holdes ren og sikker, men også at det omliggende Rhinland og dets netværk af hovedveje holdes åbne og sikre for vejfarende i hele regionen. Cirka 700 medarbejdere er beskæftiget med at holde omkring 2000 km hovedveje, 600 km tilkørselsvej og 500 km villaveje fri for sne og is.

Nul grader, nul emissioner

Til sådan en betydelig opgave i de mest udfordrende måneder på året havde AWB brug for en partner, som kunne spille en afgørende rolle i deres operationer – en som ikke blot kunne arbejde med effekt og ydeevne uanset betingelserne, men som også ville begrænse deres miljøindvirkning med nul emissioner. Og det er derfor, AWB valgte L25 Electric via forhandlervirksomheden Swecon Baumaschinenen GmbH, partner med Volvo, til at hjælpe med at sørge for, at deres vinterserviceforsyninger bliver ved med at komme fra deres nye depot i hjertet af byen. Den elektriske læssemaskine blev valgt til opgaven ikke blot, fordi den er driftssikker, effektiv og god værdi for pengene, men også fordi den producerer nul udstødningsgasser, lav støj og lave vibrationer. Det gør den til en ideel løsning for arbejde inden i et depot, uden behov for et ventilationssystem.

L25 Electric arbejder inden i AWB's depot med at håndtere transporten af grus til byens gader

Bæredygtighed har været et afgørende mål hos AWB i nogen tid nu, og virksomheden er anerkendt som pioner inden for miljøansvarlige initiativer i sin branche. Ydermere betragter virksomheden sig selv som partner med Köln by og er engageret i konstant at forbedre livskvaliteten for dens borgere. Som sådan er de altid omhyggelige med kun at benytte køretøjer og maskiner med lave emissioner.

"Læssemaskinen er en vigtig milepæl på vores færd hen mod at introducere mere elektrisk mobilitet hos AWB Köln, og den opfylder afgjort vores forventninger", siger Dr. Bert Schröer, chef for Mobilitet og bæredygtighed hos AWB Köln. "Vi klarer os fint med elkraft, også når det er koldt. Kapacitet, håndtering og skovlstørrelse – det hele passer. Indtil nu har der ikke været nogen aspekter, som ville kunne få os til at sætte spørgsmålstegn ved vores beslutning. Det var afgjort det rigtige valg".

Maskinens nulemissioner, lave støj og lave vibrationer er ideelle til arbejde inden i depotet

En maskine, der har det, der skal til

Som den første Volvo L25 Electric, der er blevet leveret til en arbejdsplads i Tyskland har den allerede vist sig at være en succes, siden den begyndte på arbejde tilbage i december. Og denne nye tilføjelse til flåden har en vigtig rolle at spille. Dens vigtigste opgave i det 1700 kvadratmeter store depot er at føde snegletransportøren, som transporterer materialet til siloerne, som igen fylder AWB's grusspredere. "Hvis læssemaskinen ikke transporterer gruset til siloerne, ville der ikke være noget grus på gaderne i Köln", kommenterer Schröer. "Maksimal driftssikkerhed og tilgængelighed er derfor et absolut must".

Da læssemaskinen kører konstant over tre skiftehold i hele vinterdriftsperioden, blev der indgået en fireårig serviceaftale. Den omfatter vedligeholdelse af maskinen og dens komponenter. En hurtig opladningsinfrastruktur blev udviklet på AWB's depot for at gøre det muligt for L25 Electric at fungere uafhængigt. Swecon lægger stor vægt på at uddanne sine medarbejdere, især for at fremme overgangen til elektriske entreprenørmaskiner, så de kan give deres kunder den bedst mulige service. 

I løbet af sommermånederne vil der stadig være rift om L25 Electric, når den anvendes som "allround-læssemaskine", der understøtter AWB's transportarbejde i hele det 36000 kvadratmeter store område, for eksempel til transport af træaffald eller læsning af en række forskellige omfangsrige materialer.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa/International
Email: anne.bast@volvo.com