Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvo udvider sortiment og rækkevidde af sine materialehåndteringsmaskiner

Volvo CE lancerer den helt nye EW200E materialehåndteringsmaskine, som er tiltænkt affaldshåndteringssegmentet. Dens storebror – EW240E materialehåndteringsmaskinen – opdateres med en ny, længere og lige bom.

Volvo EW200E Material Handler
Materialehåndteringsmaskinerne fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE), som designes og fremstilles på firmaets fabrik i Tyskland, lover maksimal driftssikkerhed, fleksibilitet og produktivitet til affaldshåndtering og genanvendelse. Den nye EW200E materialehåndteringsmaskine vejer 22,6 ton og drives af en Stage V Volvo-motor, som leverer 129 kW (173 hk). Denne maskine har en lige bom på 5,5 eller 6,25 meter, en svanehalsarm på 4 meter og en fremadgående rækkevidde på 9,3 eller 10,0 meter.
 
Volvo CE udvider også rækkevidden for sin eksisterende EW240E materialehåndteringsmaskine – som er beregnet til brug i genanvendelsessegmentet – ved at introducere en ny lige bom på 7,25 meter, som bringer rækkevidden op på hele 12 meter i udstrakt tilstand, når den kombineres med den eksisterende svanehalsarm på 5 meter.
 

Specialfremstillet til affaldshåndtering

EW200E materialehåndteringsmaskinen bygger på årtiers ingeniørvidenskab i topklasse og er specialfremstillet til affaldshåndtering. Takket være gennemtestede komponenter, som den har til fælles med EW240E materialehåndteringsmaskinen og andre eksisterende Volvo-gravemaskiner på hjul, har Volvo brugt tid på at perfektionere den nye maskine, så den opfylder specifikke jobkrav for materialehåndtering. Samtidig med at denne materialehåndteringsmaskine i en mindre størrelsesklasse bygger på dens storebrors etablerede design, har den også et væld af nye funktioner, som har gennemgået omfattende tests under virkelige forhold.

Volvo EW200E Material Handler
EW200E materialehåndteringsmaskinen er designet til at opretholde en høj grad af produktivitet og effektivitet, og er derfor udstyret med et specialtilpasset hydrauliksystem. Andre modifikationer i sammenligning med en standardgravemaskine omfatter det hydraulisk hævede førerhus, fire stabilisatorer som ekstraudstyr (frontblad og udligger bag som standard), kompakte gummidæk og skræddersyet lige bom, som kan forsynes med enten en svanehalsarm på 4 meter eller en sorteringsarm på 3,5 meter. Volvos materialehåndteringsmaskiner kan bestilles fra fabrikken uden ratstamme, så føreren kan styre hele maskinen kun ved hjælp af joystickene.
 
Fabriksmonterede hjælpekredsløb gør det muligt for sorteringsgrabberne og grabberne med fire skovle at arbejde i perfekt harmoni med Volvo-maskinerne. Disse redskaber kan fås via Volvos distributionsnetværk – til begge materialehåndteringsmaskiner.

Volvo EW200E Material Handler
Bomflydefunktionen og bomcylinderdæmpningen øger ydeevnen ved at minimere vibration og holde grabben på plads for øget stabilitet. For at forbedre nøjagtigheden arbejder grabstyrings- og soft swing-systemet sammen under samtidige operationer, mens det optimerede hydrauliksystem leverer øjeblikkelig reaktion.
 

Social afstand – med komfort!

Førerne kan arbejde komfortabelt i det rummelige Volvo-førerhus, som kan hæves op til fem meter over jorden for at få et overlegent overblik i fugleperspektiv. Førerhuset har også dobbeltdæmpede førerhusophæng, som reducerer støj og vibration og sørger for stabil drift, når man arbejder i højden. Konceptet med joystick-styring, som var noget helt nyt på EW240E-materialehåndteringsmaskinen, gør det nu muligt at udføre funktioner med udliggere, blad og førerhushævning uden at fjerne hænderne fra joystickene. Begge materialehåndteringsmaskiner er udstyret med en justerbar arm-ind-begrænsning, som er beregnet til at forhindre kollision mellem førerhuset og grabben. Højdebegrænsningsfunktionen giver yderligere sikkerhed ved arbejde indendørs. Desuden er det nu lettere for føreren at komme ind og ud af førerhuset takket være de farvestrålende håndlister samt de nyligt tilføjede trin på udliggerne.

Volvo EW200E Material Handler
EW200E-materialehåndteringsmaskinen kan ikke blot skræddersys til den forhåndenværende opgave, den kan også tilpasses til flere typer ekstraudstyr, så den passer bedst muligt til kundens driftsmæssige behov. Med store glaspartier giver Volvo-førerhuset udsyn hele vejen rundt. For at øge sikkerheden yderligere kan kunderne vælge Volvo Smart View-funktionen eller et polykarbonatvindue i ét stykke. For yderligere bekvemmelighed giver Comfort Drive Control (CDC) føreren mulighed for at styre maskinen op til 19 km/t kun ved hjælp af rullen på joysticket. Alle disse funktioner findes allerede på den eksisterende EW240E materialehåndteringsmaskine. 

E står for effektivitet

Ligesom forløberen er EW200E materialehåndteringsmaskinen både intelligent og brændstofeffektiv i den måde, den fungerer på. Funktionerne Autotomgang, som mindsker motorhastigheden til tomgang, når betjeningshåndtagene er inaktive i et forud indstillet tidsrum, og Automatisk motornedlukning medvirker begge til at mindske brændstofforbruget. Styrket med ECO-funktion, som tænder automatisk, er EW200E materialehåndteringsmaskinen spækket med funktioner, som øger brændstofeffektiviteten og mindsker sliddet på maskinen. 
 
EW200E materialehåndteringsmaskinen er designet til nem service for hele tiden at kunne holdes i gang. Smørepunkter er grupperet sammen, og filtre er placeret bag ved motorlåger, der kan åbnes på vid gab, og kan nås fra jorden på alle gravemaskiner på hjul i E-serien. Vedligeholdelse er blevet gjort nem med forbedret adgang til områder som for eksempel pumperummet, og en affaldspakke (ekstraudstyr) omfatter beskyttelsesskærme og en vendbar blæser for at holde kølesystemet rent.
 
Ligesom med alle Volvo CE-maskiner har kunderne adgang til en række Volvo-tjenester – designet til at sikre optimalt investeringsafkast. Fra redskaber og dele til serviceteknikere og maskinovervågning – alt er tilgængeligt fra ét sted.

Volvo Material Handler EW200E MH

Nøglespecifikationer:

Motor -> EPA Tier 4 final/ EU Stage V Volvo D6J.
Driftsvægt
Lige bom 5,5 m med 3,5 m sorteringsarm, FOPS
Solideal tvillinghjul 10,00-20, udliggere foran og bag
Kinshofer S60 D20 H P 100 (450 l/1135 kg)
kg 22,850
Driftsvægt
Lige bom, 5,5 med 4 m svanehalsarm, FOPS
Solideal tvillinghjul 10.00-20, Blad foran og udliggere bag
Kinshofer OP-GR P22V-450-5-W (450 l/1046 kg)
kg 22,100
Bruttoeffekt kW 129
... ved motoromdrejningstal
o/min 1 800
Maks. rækkevidde m 9,3 - 10,0
Maksimumshastighed km/t 19 eller 20

 

Svanehalsarm

Lige bom (m) Svanehalsarm (m) Rækkevidde (m)
5,50 4 9,3
6,25 4
10,1
6,50 5 11,2
7,25 5 12

 

Sorteringsarm

Lige bom (m) Sorteringsarm (m) Rækkevidde (m)
5,50 3,5 9

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

VP Corporate Communication
Volvo Construction Equipment
Sales Region EMEA (Europe - Middle East - Africa)
Tel: + 46 16 5415906
anne.bast@volvo.com

Hannah Kitchener

SE10
London
Tel: +44 207 923 5863
E-mail: hannah.kitchener@se10.com