Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Omsætningen faldt med 17 % i Volvo CE's første kvartal

Efterspørgslen gik i stå i det første kvartal, da forholdsreglerne for at stoppe spredningen af Covid-19-pandemien slog igennem. På trods af en bedring på det kinesiske marked i marts sås der stadig en nedgang i salget på 17 % i marts, og ordretilgangen blev reduceret med 7 % i løbet af perioden.

Den hurtige tilbagegang i den globale efterspørgsel på grund af forholdsregler i samfundet for at dæmme op for spredningen af Coronavirus havde en negativ indvirkning på Volvo Construction Equipment's (Volvo CE) finansielle resultater i første kvartal af 2020, hvor både salg, rentabilitet, leveringer og ordrer viste nedgang i løbet af perioden.

I de første 3 måneder af 2020 faldt Volvo CE's nettoomsætning med 17 % til SEK 20.148 mio. (SEK 24.155 mio i 1. kvt. 2019). Med SEK 2.678 M faldt driftsindtægterne også fra SEK 3.646 M i den samme periode i 2019. Indtjeningen blev påvirket af lavere maskinmængder og en ugunstig maskinblanding. Dette blev afspejlet i driftsmargenen, som med 13,3 % var en anelse mindre i forhold til 15,1 % i samme periode året før.

Ordretilgangen faldt med 7 % i 1. kvt. 2020, selv om efterspørgslen i Kina – verdens største marked for entreprenørmateriel – steg hen mod slutningen af kvartalet. Leveringer faldt med 13 % til 20.170 maskiner i sammenligning med 23.139 maskiner i 1. kvt. 2019.

Markedsudvikling

De store, globale markeder for entreprenørmateriel i Europa og Nordamerika oplevede også nedgang i første kvartal, med et fald på henholdsvis 1 % og 2 % i de første to måneder af året. I Asien (undtagen Kina) var efterspørgslen 4 % lavere i sammenligning med samme periode sidste år. Indvirkningen af Covid-19-virusset var mere udtalt i Kina, som faldt 44 % i løbet af perioden på grund af forstyrrelser på markedet. Kina oplevede dog et opsving i marts, hvor efterspørgslen steg med 2 % i sammenligning med den samme måned i 2019, takket være offentlige stimulusforanstaltninger, som sigtede på at styrke udviklingen i infrastrukturen. 

“Forholdsreglerne for at stoppe spredningen af Covid-19-pandemien begyndte at påvirke vores operationer i Kina i februar og indvirkede kraftigt midt i marts, hvor vores globale forsyningskæde blev afbrudt og produktionen stoppede på de fleste områder af vores operationer", kommenterede Volvo CE's direktør Melker Jernberg. "Det er tydeligt, at vi nu går ind i en vanskelig periode, hvor både produktionsstop og lav efterspørgsel har en negativ indvirkning på vores rentabilitet. Når det er sagt, er vi fortrøstningsfulde, fordi vores kunder er aktive på forretningsområder, som er vigtige for samfundet, og fordi vores produkter og tjenesteydelser er afgørende for at opbygge bæredygtig infrastruktur for fremtiden".

volvo-ce_april-2020_q1-financial-results
Tabel 1. Volvo Construction Equipment - nettoomsætning fordelt på markedsområde målt i millioner svenske kroner

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Tiffany Cheng

Direktør for ekstern kommunikation
Volvo Construction Equipment
Tlf.: +32 499 56 68 47
E-mail: tiffany.cheng@volvo.com

Brian O'Sullivan

SE10
London
Tlf.: +44 7733350307
E-mail: osullivan@se10.com