Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Forhåndsbestilling af Volvo CE's elektriske maskiner udvidet til at omfatte flere lande og et nyt førsteklasses garantitilbud til kunderne

Syv nye europæiske nationer har sluttet sig til listen over lande, hvor Volvo Construction Equipment (Volvo CE) kunder kan forhåndsbestille en af de nye elektriske kompakte maskiner via en online-portal.

Volvo ECR25 Elecroc compact excavator L25 Electric compact wheel loader

Volvo ECR25 Electric og L25 Electric
Fra den 14. oktober vil kunder i Sverige, Finland, Danmark, Belgien, Luxembourg, Østrig og Schweiz ligesom andre europæiske lande og Nordamerika være i stand til at reservere en plads i produktionskøen til den nye ECR25 Electric kompakte gravemaskine og L25 Electric kompakte læssemaskine. Med nul udstødningsemissioner og lave støjniveauer og vibrationer er disse maskiner det perfekte valg til jobsteder i indre byområder eller ethvert følsomt arbejdsmiljø. De har lavere vedligeholdelsesniveauer, forbedret førerkomfort og evnen til at opfylde strenge miljø- og støjbestemmelser.

"Værktøjet til online-forhåndsbestilling er en ny tilgang, som målretter virksomheder, der tidligt indførte elektriske maskiner, og identificerer nye kundesegmenter. Vi stiller nu denne platform til rådighed for et endnu bredere kundeunderlag", forklarer Carl Slotte, chef for Sales Region Europe, Volvo CE. "En af vores vigtigste prioriteter er kundeoplevelsen, og vi ønsker at holde os på forkant med nye teknologier, som vil strømline vores processer og hjælpe vores kunder og salgsteams. Vi ser frem til at høre, hvad vores kunder synes."

 

Udvidelse af kundekredsen


Ved at registrere sig på forhåndsbestillingsværktøjet vil kunderne kunne reservere en plads i produktionskøen til de elektriske maskiner. Derefter vil kunderne blive informeret om, at de er blevet godkendt til at afgive en konkret ordre på maskinerne. De første leveringer af de elektriske kompakte maskiner til kunder i disse lande vil starte i begyndelsen af 2021.

Online-portalen er blevet udviklet for at øge kundernes muligheder for at købe en af disse maskiner og for at udvide den måde, hvorpå disse maskiner benyttes af kunderne. Det administreres i samarbejde med lokale forhandlere.

Garanti med fokus på kunden


Eftersom elektriske maskiner vil være en ny oplevelse for mange kunder, vil Volvo sørge for 100 % ro i sjælen ved at give to års standardgaranti på hele maskinen, inklusive service og brugen af originale Volvo-dele leveret af den lokale Volvo-forhandler som standard. Desuden er i alt fem års garanti på elektronik og batterier ligeledes inkluderet som standard, hvis kunden indgår en serviceaftale med en Volvo CE-forhandler.

Flere oplysninger om de elektriske maskiner kan findes her.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

VP Corporate Communication
Volvo Construction Equipment
Sales Region EMEA (Europe - Middle East - Africa)
Tel: + 46 16 5415906
anne.bast@volvo.com

Hannah Kitchener

SE10
London
Tel: +44 207 923 5863
E-mail: hannah.kitchener@se10.com