Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Volvos læssemaskiner i H-serien fra L60H til og med L350H bliver opdateret

Læssemaskinerne i H-serien er hele tiden blevet bedre i løbet af deres levetid, og nu får de yderligere forbedringer, som hjælper med at reducere de samlede omkostninger ved ejerskab.

I 2014 introducerede Volvo Construction Equipment (Volvo CE) L60H-L220H læssemaskinerne og fulgte i 2017 efter med storesøstrene L260H og L350H. "I årenes løb har vi bygget på erfaringen og arbejdet tæt sammen med kunder for at forbedre disse maskiner", forklarer produktchef Lars Eriksson. "Nu har vi her i 2020 introduceret nye funktioner, som bringer disse maskiner op på et nyt niveau af effektivitet".

Større ydeevne

Systemet med trækkraft ved drivhjulfælg er nu standard på alle modeller i H-serien. Denne funktion gør det muligt for operatøren at minimere hjulspin og optimere balancen mellem trækkraften ved drivhjulfælgen og hydraulikfunktionerne. Dette hjælper til gengæld med at reducere dækslid og brændstofforbrug, så man får mere effektiv skovlpåfyldning. En ny låsefunktion, der fås som ekstraudstyr og er specifikt designet til anvendelse i landbruget, muliggør hurtigere cyklustid ved ensilagearbejde på modellerne L60H-L120H.

Nem betjening

Volvo CE's unikke Volvo Co-Pilot-skærm kan nu fås på et bredere udvalg af maskiner – fra L60H op til L350H. Den 10-tommers berøringsskærm i førerhuset giver adgang til flere Load Assist-applikationer (afhængigt af maskinmodellen), som sigter på at optimere operatørens ydelse og effektivitet på arbejdsstedet.

WLO_H_series_Updates_Reduce_TCO

For det første er der dæktrykovervågningssystemet, som giver operatøren realtidsinformation om tilstanden af maskinens dæk. Ved at overvåge de individuelle dæks tryk og temperatur hjælper appen med at spare brændstof, forlænge dækkenes levetid samt undgå bekostelige skader, reparationer eller nedetid. Der er også blevet tilføjet en Kort-applikation, så operatørerne kan få et bedre udsyn over og forståelse af arbejdsstedets indretning og trafiksituationen i realtid, så de kan justere deres kørselsadfærd i overensstemmelse hermed. Apperne Vejr, Regnemaskine og Noter er også nye – disse funktioner fungerer på samme måde som dem, man finder på en smartphone, og er forhåndsinstallerede i Volvo Co-Pilot.

WLO Load Assist 2 tablets

Appen On Board-vejning er beregnet til at hjælpe med at læsse den maksimale mængde materiale, og den er blevet opgraderet til at omfatte to nye opgavefunktioner – oplagring og behandling – som tilpasser layoutet på skærmen og de oplysninger, der vises, til den forhåndenværende opgave. For øget bekvemmelighed og sikkerhed vises både bakkameraet og radardetektorsystemet nu på Volvo Co-pilot-displayet. Volvo CE har også introduceret en operatørtræningsapplikation for at understøtte operatøren yderligere. Dette værktøj, som ikke ligner noget andet i branchen, er beregnet til at øge operatørens ydeevne ved at vejlede ham, så han får mest muligt ud af Volvos læssemaskiner, og det bidrager dermed til at reducere driftsomkostningerne.

WLO_H_series_Updates_Reduce_TCO

Forbedret servicering

Volvo CE ved, hvor vigtige hurtigt udførte vedligeholdelsesrutiner er, når det drejer sig om at minimere nedetid og serviceomkostninger. Med dette for øje er der blevet tilføjet flere nye opdateringer til læssemaskinerne i H-serien.

 

For det første er der det forlængede olieskiftinterval, som vil være 1.000 timer som standard for modeller i H-serien udstyret med Stage V-motorer fra april 2020. Der er også monteret nye håndtag på hver side af kontravægtanordningen, som hjælper med at lette adgangen til servicepunkter. Denne funktion er standard for L150H til L260H. En lynkoblingskonnektor på hydrauliktanken monteres nu som standard på alle modeller i H-serien. Denne funktion resulterer i hurtigere og nemmere hydraulikoliepåfyldning. Kunder, som specificerer optionen Biologisk nedbrydelig hydraulikolie, får nu et længere skifteinterval, nemlig fordoblet til 8.000 timer. Og endelig giver en ny lynkoblingsoption på modellerne L150H op til L260H renere og hurtigere motorolieskift på bare 15 minutter – det hjælper med at eliminere oliespild og forurening.

WLO_H_series_Updates_Reduce_TCO

 

"Vi er overbevist om, at disse opdateringer vil hjælpe med at få mest muligt ud af læssemaskinerne i Volvos H-serie", siger Lars. "Som altid ønsker vi at høre fra vores kunder og bygge videre på vores viden for at fortsætte med at give dem de bedste maskiner, den aktuelle teknologi kan tilbyde.