Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Lanceringen af EC350E lægger et solidt fundament for 35-tons gravemaskinesegmentet

Helt ny gravemaskine med enestående alsidighed, effektivitet og produktivitet udvider Volvo CE's sortiment i midterområdet for at ramme plet til generelle formål.

EC350E

Den helt nye EC350E fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE) er blevet designet til perfekt at bygge bro mellem ydelsesprofilen for firmaets eksisterende EC300E- og EC380E-gravemaskine. Denne 35-tons gravemaskine er lige præcis, hvad du skal bruge til generelle anlægsopgaver. Med en samlet højde på under fire meter, når den er læsset på en anhænger, kan den transporteres uden at skulle adskilles, så man undgår bøvlet ved skift af arbejdssted.

EC350E

Foruden at have den optimale størrelse kan denne alsidige maskine tilpasses til et bredt udvalg af opgaver på ingen tid. Føreren kan vælge adskillige funktioner afhængigt af den forhåndenværende opgave og hvad han selv ønsker. Det omfatter bom/sving- og bom/køreprioritet, så én funktion kan aktiveres frem for en anden. Bomsænkehastigheden kan også justeres, så man får øget kontrol ved opgaver, der kræver ekstra præcision. En række afstemte Volvo-redskaber gør det muligt at få arbejdet fra hånden med optimal produktivitet, effektivitet og ydeevne.

Effektiv og komfortabel

Lange dage i førerhuset bliver mindre stressende takket være teknologien til reduktion af bom- og-armtilbagespring, som mindsker stød på maskinen. Ekstraudstyret Comfort Drive Control hjælper med at reducere træthed ved at sætte føreren i stand til at styre maskinen ved hjælp af rullerne på joystickene i stedet for pedalerne. Der er også indstillinger, som kan brugerdefineres, bl.a. en funktionalitet med "langt tryk" på joysticket, så føreren kan indstille en ekstra genvejsfunktion.

EC350EFøreren får yderligere hjælp til sine opgaver af Dig Assist-appsene (ekstraudstyr), som drives af den 10-tommers Volvo Co-Pilot-tablet. Disse omfatter 2D, In-Field Design, 3D-softwarepakker og On Board-vejning. Og ikke at forglemme Volvo Active Control, som automatiserer bevægelser af bom og skovl, så du kan grave dobbelt så hurtigt. Med Volvo Active Control kan føreren også indstille svingbegrænsning, højdegrænse og dybdegrænse. Det hjælper med at forhindre kontakt med sideforhindringer, forhindringer over maskinen som f.eks. strømledninger og farer under jorden, såsom rør og kabler.

EC350E

Sikkerhed frem for alt

Sikkerheden er forstærket med påboltede skridsikre trin, gelændere med høj synlighed samt det ergonomiske, støjsvage og vibrationssvage Volvo Care Cab. Hvad angår adgangen til overbygningen, kan føreren være tryg takket være 3-punktsopstigningspunktet i højre side. Synlighed er afgørende for sikkerheden: motorhjelmens lave design bidrager til at give en udsigt til maskinens sider og bagende fra førersædet, som er den bedste i klassen. Synligheden er yderligere forstærket takket være bak- og sidekameraer sammen med Volvo Smart View hele vejen rundt (det sidste er ekstraudstyr).

EC350E

Lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

EC350E leverer den bedste brændstofeffektivitet i klassen takket være en kombination af funktioner, som omfatter den klassiske ECO-tilstand, valg af arbejdstilstand og intelligent elektro-hydraulik. D8M Volvo-motoren har en fuld effekt på 1.600 o/min. og leverer et imponerende højt moment ved lave omdrejningstal, og den er som standard udstyret med automatisk tomgang og nedlukning for at hjælpe med at reducere unødvendigt brændstofforbrug.

EC350EMed automatisk regenereringsteknologi er det ikke nødvendigt at stoppe maskinen for at rense dieselpartikelfilteret. Desuden er de hårdtarbejdende (og varme) turboladere omhyggeligt afkølede ved hjælp af en forsinket motornedlukningsfunktion (ekstraudstyr), som bidrager til at undgå overopvarmning og øger maskinens driftssikkerhed. Det elektro-hydrauliske system, som kræver færre slanger end normalt, bidrager ligeledes til øget driftssikkerhed af maskinen, idet behovet for koblinger reduceres og vedligeholdelseskravene minimeres.

Tid og omkostninger til vedligeholdelse er yderligere reduceret på grund af skifteintervallerne for motorolie og filter på 1000 timer samt adgang til grupperede filtre fra jordniveau. Og når der skal efterfyldes urea, gør den nye stænkskærm påfyldningen hurtigere og nemmere, og reducerer samtidig risikoen for spild og efterfølgende korrosion.

EC350E

Arbejder hårdere i længere tid

Volvo CE's portefølje af Uptime Services er nøglen til at sikre langvarig ydelse af maskinen. Olieanalyse, Plejeeftersyn og Undervognseftersyn hjælper med at holde maskinen i tiptop stand, mens letlæselige rapporter – udarbejdet af CareTrack-telematiksystemet – hjælper ejeren med at holde styr på produktivitet, brændstofeffektivitet og maskinens generelle tilstand. Volvo Uptime Centers overvåger maskinen og underretter kunden, hvis det er nødvendigt – det mindsker bøvlet endnu mere. Denne service kaldes Volvo Active Care.

EC350E kombinerer alsidighed og effektivitet med nem betjening og enkel vedligeholdelse, og er således designet til at hjælpe kunderne med at opnå maksimal rentabilitet af deres generelle anlægsprojekter.

Nøglespecifikationer:

Driftsvægt kg 34 690 - 40 600
lb 76 478 - 89 508
Bruttoeffekt kW 220 
hk(imp) 295 
. . . ved motoromdrejningstal
o/min 1600
Skovlkapacitet m3 0,87–2,33
y3
1,14–3,05
Løftekapacitet, langs undervogn kg 13 470
lb 29 700
... ved rækkevidde / højde m 6,0 / 1,5 
ft 20' / 5'
Maks. graverækkevidde mm 11 123
ft in 36'6''
Maks. gravedybde mm 7 490
ft in 24'7''
Brydekraft, SAE J1179 (Normal) kN 177
lbf 39 791
Brydekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN 192
lbf 43 163
Rivekraft, SAE J1179 (Normal) kN 201
lbf 45 187
Rivekraft, SAE J1179 (Forstærket) kN 219
lbf 49 233
Totalbredde mm 3 190
ft in 10'6''
Svingradius bagtil mm 3 600
ft in 11'10''

Baseret på maskinens konfiguration: EC350E L; Bom 6,45 m; Arm 3,2 m

Slut.
December 2020

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

Chef for mærke, markedsføring og kommunikation
Volvo Construction Equipment
Salgsregion Europa / International
E-mail: anne.bast@volvo.com