Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

5 nemme måder at forøge maskinens gensalgsværdi på

En høj gensalgsværdi er en vigtig medvirkende faktor til samlede lave omkostninger ved at eje (TCO) Volvo-maskiner. Her er fem enkle tips til, hvordan du gør din maskine endnu mere rentabel.

1. Før en komplet servicehistoriklog

Hvis du sælger et stykke brugt udstyr med mange timer på bagen, kan en køber antage, at det kræver en del reparationsarbejde, også selv om det er i en fremragende stand. Sørg altid for at opdatere din maskines servicehistorik, så du kan dokumentere, at alle serviceeftersyn er blevet udført, og komponenter eller reservedele, der er blevet udskiftet. Dette vil hjælpe køberen med at danne sig et billede af dens reelle stand - og dig med at opnå en fair pris - uanset dens alder og brugstimer.

2. Rengør maskinen og frisk den op med ny maling

Det første indtryk betyder noget. Tag dig god tid til at rengøre maskinen og sørg for at al plademetal er lige, lige som en gang maling vil forbedre dens udseende og værdi. Men lad være med at overdrive. Overdreven maling ser ikke jævn ud og kan indikere over for køberen, at der er noget, du prøver at skjule. Tilsvarende kan en gang gul maling af komponenter, som f.eks. spoler, fjedre og hydraulikslanger, rent faktisk reducere gensalgsværdien. En rengjort maskine med en let opfriskning er altid det bedste.

3. Pas godt på førerhuset

Et omhyggeligt vedligeholdt førerhus kan indikere, at du har passet på maskinen generelt. Rengør førerhuset omhyggeligt og sørg for, at alle kontakter fungerer korrekt, og udskift defekte kontakter. Det er vigtigt også at kontrollere, at sædet kan justeres korrekt, da sædeenheder kan være dyre, og omkostningerne ved udskiftning vil blive trukket fra gensalgsværdien.

4. Reparer eventuelle lækager

Hvis en køber opdager en lækage, kan han tage det som et tegn på, at der er større problemer, også selv om der ikke er det. Inspicer hele maskinen og reparer alle lækager, du finder.

5. Udskift reservedele, hvor det er påkrævet

Det kan synes at være en stor og unødvendig omkostning at udskifte reservedele på en maskine, som du er ved at sælge, men det er det værd. Det er ikke ualmindeligt, at en gravemaskine i et nedrivningsmiljø kan have skader på f.eks. bagdøren, og selv om det måtte koste mange penge at udskifte den selv, kan det i sidste ende vise sig at være tjent ind mange gange i forhold til gensalgsværdien.

 

Som en del af vores mission om at levere den lavest mulige TCO for kunderne, designer vi vores maskiner med det formål at bevare en høj gensalgsværdi. Men ud over maskinkvaliteten vil du ved at sørge for, at maskinen er ren og i god driftsstand, kunne forøge gensalgsværdien - og med en komplet servicehistorik kan du dokumentere hver en krone, den er værd.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

VP Corporate Communication
Volvo Construction Equipment
Sales Region EMEA (Europe - Middle East - Africa)
Tel: + 46 16 5415906
anne.bast@volvo.com

Hannah Kitchener

SE10
London
Tel: +44 207 923 5863
E-mail: hannah.kitchener@se10.com