Volvo Entreprenørmaskiner A/S Danmark

Load Assist er nu standard på Volvo læssemaskiner i Europa

Europæiske kunder med en Volvo læssemaskine kan nu få fordel af det produktivitetsforbedrende maskinstyringssystem Load Assist som standard.

Volvo Services Load Assist

Fra januar 2020 modtager alle kunder med nye Volvo L120H- til L260H-læssemaskinmodeller i Europa hardwaren Volvo Co-Pilot med et udvalg af Load Assist-programmer, der følger med som standard. Systemet er fortsat valgfrit på L110H.

Volvo Services Load AssistVolvo Co-Pilot leverer tidstro maskindata på skærmen i førerhuset, der hjælper operatører med at forbedre produktiviteten, effektiviteten og sikkerheden. Volvo Co-Pilot sender også data til en skyplacering, så der er fjernadgang til maskinoplysninger. Det gør det til et værdifuldt værktøj også for flådebestyrere.

Load Assist er en paraplybetegnelse for en række programmer, der er specialudviklet til Volvo læssemaskiner, og alle disse programmer åbnes fra Co-Pilot-skærmen. Kunder vil få adgang til tre af disse programmer som standard – værktøjskasseprogrammet, der indeholder en notesblok, lommeregner med enhedskonvertering og vejrudsigter; et bakkamera-feed (for at undgå at have to separate skærme i førerhuset) samt Operator Coaching.

Operator Coaching er med til at sikre, at operatører udnytter potentialet i deres Volvo læssemaskine fuldt ud, ved at give vejledning til problemer, f.eks. ved tomgang, bremsning, gasgivning og aktivering af transmissionslås. Med Operator Coaching kan operatører se, hvordan deres handlinger påvirker produktiviteten og effektiviteten, og identificere forbedringsmuligheder og nødvendige ændringer i deres køreteknik.

Fremtidssikring af maskinen


Kunder modtager også som standard den nødvendige hardware til programmet On-Board Weighing – men ikke softwaren. Softwaren kan tilkøbes, når kunderne får behov for det.

Programmet On-Board Weighing giver operatøren tidstro indsigt i skovlens last med en nøjagtighed på +/- 1%. Det viser også oplysninger som f.eks. samlede transporterede læs, antal cyklusser og, når det er forbundet til Volvos telematiksystem CareTrack, transporteret last pr. liter brændstof. Med disse oplysninger kan operatører og flådebestyrere bedre administrere produktiviteten og forhindre overlæsning, hvilket igen begrænser maskinslitage, dækslid og -skader og overdrevent brændstofforbrug.

Grunden til at montere On-Board Weighing-hardwaren som standard er, at ledningsnettet og trykfølere ikke kan eftermonteres. De skal monteres på fabrikken, da systemets nøjagtighed afhænger af den præcise placering.

Ved at inkludere al den teknologi, som kunderne kan få brug for, giver vi dem muligheden for at ændre mening senere hen og fremtidssikre deres maskiner. Volvo CE planlægger at udgive flere Load Assist-programmer senere, som muligvis også bruger denne hardware.

"Det, at vi gør Load Assist tilgængelig for flere kunder som standard og inkluderer et nyt Operator Coaching-program, er et tydeligt bevis på vores ønske om at videreudvikle mulighederne i Volvo Co-Pilot og fortsætte med at skabe værdi for kunderne. Vi hjælper også kunder med at forberede deres maskiner til fremtiden," siger Jens Frid, produktspecialist for Customer Services & Solutions i Europa, Mellemøsten og Afrika.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

VP Corporate Communication
Volvo Construction Equipment
Sales Region EMEA (Europe - Middle East - Africa)
Tel: + 46 16 5415906
anne.bast@volvo.com

Hannah Kitchener

SE10
London
Tel: +44 207 923 5863
E-mail: hannah.kitchener@se10.com