Volvo Construction Equipments fuldelektriske, kompakte gravemaskine har vundet en Intermat Innovationspris for dens revolutionerende design. Prototypen på EX2 leverer nul emissioner, 10 gange højere effektivitet, 10 gange lavere støjniveauer og mindskede samlede ejer-omkostninger.
Volvo Construction Equipments (Volvo CE) prototype på en 100% elektrisk og kompakt gravemaskine - kendt som EX2 - har vundet den prestigefulde Udstyr & Maskiner pris i kategorien Jordflytning & Nedbrydning på Intermat Innovation-prisuddelingen. Konceptmaskinen, som leverer nul emissioner, 10 gange højere effektivitet, 10 gange lavere støjniveauer og mindskede samlede ejer-omkostninger sammenlignet med dens traditionelle modstykker, fik anerkendelse for dens bidrag til fremskridt i byggeindustrien. Den regnes som verdens første prototype på en fuldelektrisk, kompakt gravemaskine. På det nuværende stadie er EX2 stadig en del af et forskningsprojekt og ikke kommercielt tilgængelig.
"Jeg er meget stolt over, at EX2 er tildelt den globalt anerkendte Innovationspris", siger Ahcène Nedjimi, der fungerer som specialist i elektromobilitet og er projektleder for EX2-projektet hos Volvo CE. "EX2 er en revolutionerende maskine. Elektrificeringen af entreprenørmaskiner vil give renere, mere støjsvage og mere effektive maskiner - dette er fremtiden for vores industri". Jeg er glad for, at dommerne har anerkendt dens betydning".
For at gøre EX2-prototypen fuldt elektrisk, er forbrændingsmotoren erstattet af to litium-ion-batterier på i alt 38 KWh, hvilket lagrer tilstrækkelig elektrisk energi til at drive maskinen i otte timer ved intens anvendelse, herunder gravning i kompakt jord. Den hydrauliske arkitektur er også erstattet af elektrisk arkitektur, som indbefatter elektromekaniske, lineære aktuatorer, der hjælper med at optimere transmissionskæden. Fjernelse af hydrauliksystemet og forbrændingsmotoren samt nedbringelse af kølebehovet har ført til markant lavere støjniveauer.
"Med dens nul emissioner og ti gange lavere støjniveauer kunne EX2 let anvendes i tæt bebyggede områder uden at forstyrre folk - selv om natten", siger Ahcène. "Ti gange højere maskineffektivitet, sammenholdt med vedligeholdelsesfrie systemer, betyder, at driftsomkostningerne plus de samlede ejer-omkostninger vil mindskes markant. Og eftersom EX2 er fuldt elektrificeret, og der ikke er mekaniske joysticks, kan den fjernbetjenes fra en mobiltelefon eller en tablet. Dette øger sikkerheden i farlige arbejdsmiljøer. Endvidere yder EX2 samme effekt og kraft som dens konventionelle modstykke - samt hurtigere hastigheder ved kombinerede bevægelser. Eftersom denne type bevægelse er den hyppigste for denne maskine, forbedres produktiviteten. Alt dette er opnået uden at gå på kompromis med maskinens ydelse, hvilket sikrer, at kundens behov vil blive opfyldt".
Intermat 2018 Innovation Award hædrer udstyr, teknikker, tjenester, produkter og løsninger, der vil bidrage til fremgang i bygge- og infrastrukturindustrien. Juryen under ledelse af formanden for FNTP (det nationale franske forbund for offentlige arbejder) meddelte sin beslutning ved en prisceremoni i Paris den 18. januar. Dommerpanelet bestod af 13 industrispecialister, som valgte at give priser til de ni bedste bidrag ud af et felt på 90 deltagere fra førende producenter.
"EX2 er en del af Volvo CEs langsigtede ambition om at opnå bæredygtige transportløsninger", siger Patrik Lundblad, som er Senior Vice President for Volvo CEs teknologifunktion. "Denne pris er en hyldest til det hårde arbejde og visionen fra Volvo CEs medarbejdere, som fortsætter med at skubbe til grænserne for teknologi og innovation og sikrer, at selskabet går forrest for den teknologiske udvikling. Vi ser nu frem til at præsentere EX2-prototypen på Intermat i april".