Volvo Construction Equipment starter verdens første serieproduktion af elektriske dumpere

09-04-2026
Volvo Construction Equipment (Volvo CE) har påbegyndt produktionen af A30 Electric og A40 Electric og bliver derved den første producent i verden, der sætter elektriske dumpere i denne størrelse i serieproduktion. Milepælen markerer et afgørende øjeblik i omstillingen af tungt entreprenørmateriel og styrker Volvo CE's rolle som førende inden for teknologi, der forandrer branchen.
Verdens første serieproduktion af elektriske dumpere-01

Med udgangspunkt i Volvo CE's arv som opfinderen af den knækstyrede dumper forvandler denne udvikling batterielektrisk transport med dumper fra innovation til industriel virkelighed. Den store kundeinteresse for A30 Electric og A40 Electric, der først blev afsløret på Bauma 2025, understreger en voksende parathed til at tage emissionsfrie løsninger i brug inden for råstofudvinding og minedrift.

De elektriske dumpere produceres nu på Volvo CE's fabrik i Braås i Sverige - fødestedet for verdens første knækstyrede dumper, Gravel Charlie, der blev præsenteret i 1966. Mere end et halvt århundrede senere understreger starten på produktionen af elektriske dumpere på det samme anlæg både kontinuiteten i Volvo CE's ingeniørarv og tempoet i virksomhedens teknologiske udvikling.

Verdens første serieproduktion af elektriske dumpere-02

Verdens første serieproduktion af elektriske dumpere-03

Melker Jernberg, President of Volvo CE, udtaler: "At starte serieproduktion af elektriske dumpere i denne størrelse er et stolt øjeblik for Volvo CE. Det viser, at vores ambition om at lede omstillingen af vores branche understøttes af reel handling. Denne milepæl beviser, at elektriske løsninger er klar til at imødekomme kravene til tunge, højproduktive opgaver, og at en markant forandring er godt på vej."

Med en nyttelast på henholdsvis 29 tonnes og 39 tonnes er A30 Electric og A40 Electric blandt de største i Volvo CE’s voksende portefølje af elektriske løsninger. Da dumpere typisk er maskiner med høj udnyttelsesgrad og et intensivt energiforbrug, giver elektrificering mulighed for betydelige emissionsreduktioner sideløbende med attraktive fordele for de samlede ejeromkostninger. Afhængigt af anvendelsen kan maskinerne give op til seks timers drift på en enkelt opladning.

De første maskiner, der ruller af samlebåndet, vil blive leveret til kunder i Storbritannien og Norge i de kommende uger, mens yderligere leverancer til udvalgte kunder i hele Europa er planlagt til anden halvdel af 2026.

Verdens første serieproduktion af elektriske dumpere-04Fredrik Tjernström, Electromobility Solutions Sales hos Volvo CE, udtaler: "Det er med stor stolthed, vi ser dette gå fra ambition til virkelighed – ikke kun fordi vi er først, men fordi vi leverer præcis som lovet. Kundeinteressen har siden Bauma været stor, og efterspørgslen rækker ud over den oprindelige produktionsplan."

Fremadrettet understøtter overgangen til serieproduktion Volvo CE’s langsigtede strategi om at udvide sit produktudbud, herunder elektriske løsninger, og møde kunderne præcis dér, hvor de befinder sig på deres omstillingsrejse.

For yderligere information

Anne Bast

Leder af Brand, Marketing og Kommunikation, Salgsregion EU/INT
Volvo Construction Equipment
E-mail: anne.bast@volvo.com

Vores tilbud Produkter Tilpasset udstyr Services Brancheløsninger Brugt udstyr Volvo CE Marketplace Merchandise Virksomhedsinformation Kontakt Arrangementer og aktiviteter Nyheder Presserum Karriere Dette er Volvo CE Genveje Aktuelle tilbud Beregnere og værktøjer Vejledninger og råd Koncernwebsite Volvo Connect © AB Volvo 2026 www.volvogroup.com Ophavsret Cookies Change country/language