Volvo L20H og L25H: små maskiner med stort potentiale

02-11-2017
De nye kompakte læssemaskiner Volvo L20H og L25H er specialdesignet til at gøre livet lettere på arbejdspladsen og tilbyder intelligente funktioner, udsyn hele vejen rundt og fremragende trækkraft for effektiv ydelse.
Volvo L20H hjullæsser

De nyeste tilføjelser til Volvo Construction Equipments sortiment af kompakte hjullæssere giver kunderne kvalitet som standard og er små, men stærke. Med en højde på højst 2 500 mm og en vendediameter på 8 210 mm leverer disse hjullæssere i H-serien fremragende manøvredygtighed, selv på de mest trange steder. Volvo L20H og L25H er små i størrelsen, men store i rækkevidde og tømmehøjde, og de er også et oplagt valg til læsning af lastbiler.

Volvo L20H og L25H er udviklet med henblik på effektivitet og konstrueret i overensstemmelse med de nyeste emissionskrav. De drives af en Tier 4 Final-motor med en dieseloxidationskatalysator (DOC), som overflødiggør regenerering af additiver. For at forbedre cyklustiderne har den fuldautomatiske hydrostatiske transmission to hastighedsindstillinger med mulighed for at nå en tophastighed på 30km/h. For at øge trækkraften og stabiliteten i ujævnt terræn har L20H og L25H et knækled (38°) og pendulled (±10°) samt føreraktiverede 100 % differentialespærrer på begge aksler.

Komfortabelt produktiv

De kompakte hjullæssere i H-serien er designet med førerkomfort for øje, giver udsyn hele vejen rundt og har et minimalt støj- og vibrationsniveau. For at skabe et mere behageligt arbejdsmiljø ved støvende opgaver har førerhuset også et af branchens største filtre. For at sikre tryg ind- og udstigning af det FOPS/ROPS-certificerede førerhus er trinnet på maskinen yderst synligt.

For nem betjening giver et enkelt joystick kontrol over tre funktioner, herunder de hydrauliske redskaber, universalskovle samt fejekoste og jordbor. For at give endnu bedre kontrol er de kompakte hjullæssere udstyret med en enkelt inching-bremsepedal, så føreren kan arbejde ved 'krybehastighed'. Derudover kan siddepositionen tilpasses takket være den justerbare ratstamme, der fås som ekstraudstyr.

Matchet og monteret

Volvo har et omfattende sortiment af Volvo-redskaber, der er specialdesignet til serien af kompakte hjullæssere. Volvo-redskaberne er perfekt tilpasset maskinens løftegeometri, hydraulik og drivlinje, så de supplerer maskinen og sikrer enestående produktivitet. Desuden giver Volvos redskabsfæste mulighed for hurtigt skift mellem redskaber.

Til opgaver, der kræver krævende redskaber, kan high flow-hydraulikfunktionen (ekstraudstyr) tilkobles, hvilket yder op til 200 bar/110 liter i minuttet (2900 pounds per square inch/29 gallons per minute).

Øg din oppetid

For at minimere stilstandstiden er L20H og L25H bygget med førsteklasses komponenter. For at gøre rutinemæssig vedligeholdelse og daglige serviceeftersyn hurtige og enkle har de kompakte hjullæssere lange serviceintervaller, og vedligeholdelsespunkterne er placeret i jordhøjde.

Kunderne kan også drage fordel af en række serviceydelser såsom Genuine Volvo Parts, serviceaftaler eller CareTrack - Volvos avancerede telematiksystem. Dette intelligente system genererer rapporter om alarmer og indsamler oplysninger om brændstofstatus, maskinplacering og driftstimer.

Nøglespecifikationer

L20H

L25H

Motor

Volvo

D2.6M

Bruttomotoreffekt

kW

48.00

Maks. moment ISO 9249, SAE J1349 netto

Nm

221.60

Skovlkapacitet

m³

0.70

0.85

Tipbelastning (ISO/DIS 14397-1)

kg

3000.00

3400.00

. . . ved fuldt sving

°

38

Brydekraft

kN

35.00

37.00

Hydraulisk løftekapacitet, maks.

kN

35.00

41.00

Gaffelnyttelast 80%

kg

1800.00

2100.00

Driftsvægt

kg

4480.00

4920.00

Maksimal kørehastighed - høj hastighed

km/h

30.00

 

Slut.

Bemærk venligst, at de nye L20H og L25H vil blive lanceret i Sverige, Finland, Danmark, Norge, Tyskland, Østrig og Holland. L20F- og L25F-modellerne vil fortsat være tilgængelige på alle EMEA-markeder.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Bast

VP Corporate Communication
Volvo Construction Equipment
Sales Region EMEA (Europa - Mellemøsten - Afrika)
Tlf.: + 46 16 5415906
anne.bast@volvo.com

Hannah Kitchener

SE10
London
Tf.l: +44 207 923 5863
hannah.kitchener@se10.com

Vores tilbud Produkter Tilpasset udstyr Services Brancheløsninger Brugt udstyr Volvo CE Marketplace Merchandise Virksomhedsinformation Kontakt Arrangementer og aktiviteter Nyheder Presserum Karriere Dette er Volvo CE Genveje Aktuelle tilbud Beregnere og værktøjer Vejledninger og råd Koncernwebsite Volvo Connect © AB Volvo 2026 www.volvogroup.com Ophavsret Cookies Change country/language