Volvos Tier 4 Final/Stage IV motorer reducerer emissionerne - og brændstofforbruget - Nyheder : Volvo Entreprenørmaskiner A/S
30-08-2013 

Volvos Tier 4 Final/Stage IV motorer reducerer emissionerne - og brændstofforbruget



Volvo Tier 4 Final/Stage IV engines tackle emissions – and fuel consumption
De nye Tier 4 Final/Stage IV-compliant D4, D6, D8, D11, D13 og D16 dieselmotorer fra Volvo Construction Equipment (Volvo CE) er bygget med smart teknologi baseret på 180 års erfaringer og har hele Volvo-koncernens styrke bag sig. De opfylder den kommende, strenge emissionslovgivning fra EU og USA, samtidig med at de forbedrer brændstoføkonomien med op til 5% i forhold til tidligere modeller og reducerer de samlede driftsomkostninger.

Motorerne har V-ACT (Volvo Advanced Combustion Technology) og byder på avanceret brændstofindsprøjtning, et mere effektivt lufthåndteringssystem og bedre motorstyring. Tier 4f/Stage IV motorerne er blevet grundigt testet under krævende betingelser. De har været underkastet testning i prøvestande og under arbejde med forskellige opgaver i marken for at vise, at de reducerer niveauet af kvælstofilte (NOx) i forhold til Tier 4 Interim/Stage IIIB fra 2 g/kWh til bare 0,4 g/kWh - en 80% reduktion - i overensstemmelse med de nye lovgivningskrav.

For at kunne opfylde disse nye krav uden væsentlige ændringer af basismotoren byder de nye Tier 4f/Stage IV Volvo-motorer nu på selektiv katalytisk reduktion (SCR). Denne teknologi er allerede blevet grundigt afprøvet i over en million Volvo-lastbiler udstyret med SCR, siden systemet blev taget i brug i 2005.

Med SCR sprøjtes DEF (dieseludstødningsvæske)/AdBlue® (en 32,5% opløsning af urea i afioniseret vand) ind i udstødningsgassen for at omdanne NOx til kvælstof og H2O, som begge forekommer naturligt i luften. Systemet reducerer udledningen af NOx med helt op til 95%.

Ud over SCR bevirker recirkulation af den afkølede eksterne udstødningsgas (E-EGR) også, at NOx-niveauet sænkes, ved at iltmængden i forbrændingskammeret reduceres, hvilket atter sænker forbrændingens maksimumstemperatur. En turbolader med variabel geometri (VGT) på D13 og D16, henholdsvis en turbolader med wastegate på de mindre motorer, driver processen med udstødningsgasrecirkulation. Samtidig giver turboladeren et øjeblikkeligt drejningsmoment ved lave motoromdrejninger, hvorved motorens effekt og ydeevne øges, hvilket atter forbedrer brændstoføkonomien.

Dieselpartikelfilter

Det fuldautomatiske dieselpartikelfilter (DPF) reducerer mængden af skadelige partikler uden at forstyrre maskinens drift eller sænke dens produktivitet eller ydeevne. Passiv regenerering udføres med regelmæssige mellemrum ved lave temperaturer for at ilte partikelstoffet. For hver 500 timer forbrændes partikelstoffet endvidere ved høje temperaturer gennem reset regenerering, hvilket ikke kræver indgriben af føreren. Ved denne proces øger motorens dieseloxideringskatalysator (DOC) temperaturen i udstødningsgassen, hvilket hjælper DPF med at forbrænde partikelstoffet.

En syvende indsprøjtningsdyse forstøver brændstof ind i udstødningsstrømmen. Dette brændstof anvendes som reaktant af DOC for at øge partikelfiltrets effektivitet. Det automatiske indsugningsspjæld begrænser friskluftindsugningen for at regulere motortemperaturen og EGR-strømningen med henblik på at øge efterbehandlingssystemets effektivitet under lav belastning. Og et efterbehandlings-styremodul (ACM) overvåger og styrer regenereringen, hvilket sikrer, at udledningen faktisk reduceres. Der kræves muligvis vedligeholdelse af filtret for hver 4500 timer (6000 timer for D4-D8), men dette kan gøres hurtigt og nemt.

Det avancerede motorstyresystem (EMS), der øjeblikkeligt tilpasser sig ændringer i driften, er blevet opdateret med en kraftigere processor, der understøtter flere funktioner med større præcision og med bedre kontrol.

Gennemprøvet

Volvos CE's Tier 4f/Stage IV motorer har gennemgået over 25.000 timers testning på rammestyrede dumpere, læssemaskiner og gravemaskiner, hvortil kommer testning i prøvestande. Prototype-testning er også foretaget i temperaturer under frysepunktet, i ekstrem varme og i stor højde.

Perfekt harmoni

Kunderne nyder fordelene ved tilpassede komponenter og perfekt harmoni mellem motorer og maskiner. Volvo harmoniserer motoreffekt, kraftoverføring og hydraulik med henblik på større effektivitet, ydeevne og produktivitet. Og til trods for, at Volvo-motorerne er skræddersyet til bestemte produktserier, er de opbygget af fælles dele, således at ejeren hurtigt og nemt kan få udskiftningsdele, med kortere stilstandstid til følge.

Hele sortimentet af Tier 4f/Stage IV motorer og maskiner fra Volvo CE bakkes op af virksomhedens store servicenet og mange kundeløsninger, herunder bl.a. DEF/AdBlue-styring, omkostningseffektiv skift af DPF og originale Volvo-dele. Til dækning af behovet for service og vedligeholdelse tilbydes bl.a. en række serviceaftaler, der giver fleksibilitet, omkostningsstyring og minimering af maskinernes stilstandstid. Telematiksystemet Volvo CareTrack byder på fjernovervågning af maskinfunktioner - lige fra brændstofforbrug til servicepåmindelser - med større produktivitet og effektivitet til følge.

Volvo Tier 4 Final/Stage IV motorer

 

D4

D6

D8

D11

D13

D16

Cylinderantal

4

6

6

6

6

6

Slagvolumen

4,1 L
/250in3

6,1 L
/372 in3

7,8 L
/476 in3

10,8 L
/659 in3

12,8 L
/781 in3  

16,1 L
/982 in3

Angiven ydelse

80-115 kW (107-154 hk)

100-180 kW (134-241 hk)

160-250 kW (215-335 hk)

235-265 kW (315-355 hk)

220-329 kW (295-441 hk)

350 kW (469 hk)

Slut 

August 2013

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press 

eller ved at kontakte:

Thorsten Poszwa
Director, External Communications
Volvo Construction Equipment
Tlf.: + 32 2482 5021
Email: thorsten.poszwa@volvo.com
Twitter: http://twitter.com/VolvoCEGlobal

Brian O’Sullivan
SE10
London
Tlf.: +44 77 333 50307
Email: osullivan@se10.com