Volvo On-site - vi har sat hjul på værkstedet - Pressemeddelser : Volvo Entreprenørmaskiner A/S
Volvo On-site logo lille
28-09-2011 

Volvo On-site - vi har sat hjul på værkstedet.



Volvo On-site er oprindelig udviklet for at øge Volvo maskinejeres konkurrenceevne via reducerede stilstandstider og omkostninger til service.

Ideen er ganske enkelt at flytte flest mulige af Volvo’s aktiviteter omkring service, reservedele og reparationer ud fra de centrale domiciler og derhen, hvor maskinerne befinder sig. Det sparer omkostninger til maskintransport og uproduktiv stilstandstid, for såvel maskiner som førere.

Kombineret med Volvo serviceaftaler overvåger Volvo via GPS maskinerne og tilrettelægger og aftaler service med ejerne til de foreskrevne tidspunkter. Volvo finder selv maskinerne ude på deres arbejdspladser og udfører arbejdet med minimal afbrydelse af maskinernes aktiviteter.

Virkeliggørelsen af Volvo On-site ideen forudsatte:
• Udvikling af ny logistik med decentrale forsynings- og kommunikationslinjer.
• Omfattende træning og efteruddannelse af alle service- og eftermarkedsmedarbejdere.
• Betydelige investeringer i udvikling og opbygning af særligt indrettede lastvognsbaserede, mobile værksteder.
• Uddelegering af ansvar og beslutningsprocesser.

Via Volvo On-site serviceres såvel entreprenøren med en enkelt maskine, der hyppigt flytter arbejdsplads, som et stort antal entreprenører, der samtidig arbejder på store anlægsopgaver, som f.eks. på Kliplev-Sønderborg motorvejen.

Volvo On-site er ikke forbeholdt for kun Volvo maskiner. Normal service og almindelige mekanikerarbejder udføres på alle mærker. Dette er bl.a. et resultat af de erfaringer, man har indhøstet som servicepartner på den Sønderjyske motorvej. Hvor Volvo permanent er til stede på pladsen.

Ved sådanne større anlægsprojekter er Volvo indstillet på at udvikle skræddersyede løsninger for såvel hovedentreprenøren som for dennes underentreprenører.

På enhver byggeplads er der brug for teknisk service, som langt fra altid er specifik mærkebestemt eller forbeholdt entreprenørmaskiner.

Der opstår løbende behov for alt muligt fra at skifte et punkteret dæk på en varevogn, svejse en knækket ”beslag” på et redskab, udskiftning af tænder på skovle, skift af utætte hydraulikslanger på læsse- og gravemaskiner til reparationer af gravemaskiners undervogne og meget mere.

Volvo On-site er således godt i gang med at udvikle sig til;
• en højt specialiseret, men decentral serviceorganisation, som sikrer og garanterer ejere af Volvo maskiner højest mulige produktivitet og konkurrenceevne, og
• en teknisk generalist på store byggepladser, - en mekaniker og smed, der kan assistere ved alle mulige tekniske problemer og opgaver ved siden af sin hovedopgave;
• at servicere og efter behov reparere maskiner der, hvor de arbejder.

Volvo Entreprenørmaskiner A/S ser sig selv som sine kunders partner, hvis eksistensberettigelse og opgave er, at opretholde maskinejernes konkurrenceevne via teknisk vedligeholdelse af deres maskiners kapaciteter, og minimering af deres stilstandstider.

Volvo On-site